Hyggeligt og velindrettet sommerhus ved Frølunde Fed på Sjællands Vestkyst
Hus-ID: SL285Nyd din næste ferie i dette hyggelige og velindrettede sommerhus ved Frølunde Fed, blot 500 meter fra stranden. Her kan du nyde ferien i rolige omgivelser med plads til hygge, afslapning og skønne oplevelser langs Sjællands smukke vestkyst.
Velkommen indenfor: Dette dejlige sommerhus fra 2006 byder på en dejlig og afslappet sommerhusatmosfære – perfekte rammer for en skøn ferie med familien. Husets naturlige samlingspunkt er det kombinerede køkken og opholdsrum, hvor der er plads til både fælles måltider, hygge og afslapning.
Køkkenet er praktisk indrettet med indbygget ovn, keramiske kogeplader, mikroovn, opvaskemaskine samt køleskab med fryser. Den lyse opholdsstue har store vinduespartier, som giver et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Her er loft til kip, hyggelig spiseplads og en komfortabel sofaafdeling med lænestole, brændeovn og stort Smart-TV med adgang til danske, skandinaviske og tyske kanaler. Fra stuen er der direkte udgang til den delvist overdækkede terrasse.
Sommerhuset har desuden et badeværelse med bruseniche og vaskemaskine samt tre soveværelser. To af værelserne er indrettet med dobbeltseng, mens det tredje har en enkeltseng og en køjeseng. Huset opvarmes med varmepumpe, brændeovn og elvarme.
Nyd livet udenfor: Sommerhuset ligger på en dejlig 1.200 m² stor grund, hvor der er gode muligheder for at nyde feriedagene under åben himmel. Her kan du slappe af på både den åbne træterrasse og den delvist overdækkede terrasse, så du kan nemt finde en hyggelig plads i både sol og skygge. Til rådighed er der havemøbler, parasol og grill, som indbyder til lange, afslappede sommerdage og hyggelige aftener med god mad på terrassen. I udhuset til venstre for indgangsdøren, finder du blandt andet havehynder.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Sommerhuset ligger ved Frølunde Fed, blot ca. 500 meter fra stranden. Langs kysten finder du gode badestrande, og området byder også på fine muligheder for havfiskeri og skønne oplevelser i den smukke natur.
De daglige indkøb kan klares hos SPAR-købmanden i Frølunde, ca. 3,8 km fra huset, eller i Vemmelev, ca. 5 km væk, hvor der findes flere butikker. Ønsker I et større udvalg af butikker, restauranter og byliv, ligger både Korsør og Slagelse inden for ca. 10 km.
I nærområdet venter også flere spændende udflugtsmål. Besøg blandt andet vikingeborgen Trelleborg, eller tag familien med til Gerlev Legepark, hvor børn og voksne kan opleve legekultur og sjove aktiviteter sammen. Med kun omkring en times kørsel til København og ca. 40 minutter til Odense er området desuden et godt udgangspunkt for oplevelser på både Sjælland og Fyn.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring
Rengøring
Vand














