Beskrivelse
Flot og velholdt sommerhus med swimmingpool og spabad, beliggende i det hyggelige sommerhusområde Ertebølle. Huset er højt beliggende og fra grunden er der udsigt over Limfjorden. Huset indeholder et stort poolrum med swimmingpool, spabad, adgang til badeværelse med sauna samt en flot opholdsstue med pilleovn (inkl. træpiller), energibesparende varmepumpe og spiseafdeling. Der er desuden et veludstyret køkken i åben forbindelse med stuen og med kig til swimmingpool, 4 soveværelser, en entré samt endnu et badeværelse. Fra stuen er der udgang til terrasse og have der indbyder til boldspil og leg.
Området
Ertebølle ligger nær Farsø i en smuk natur med et historisk islæt. I Ertebølle findes en enestående natur med 35 mill. år gamle og op til 20 m høje klinter med aflejringer af aske fra vulkanudbrud i istiden. Her kan man gå på jagt efter fossiler. Stranden i området byder på en badebro og klart og dybt vand. Derfor er Ertebølle perfekt for dykkere. En af områdets store attraktioner er Ertebølle Stenaldercenter. Landal GreenParks med bl.a. et stort badeland ligger kun 8 km fra området. Regionen omkring Ertebølle er et mekka for golfinteresserede, med ikke mindre end 5 baner indenfor en radius af 30 km. Fra Rønbjerg kan man også tage færgen til den bilfrie ø Livø med en fantastisk natur.