Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Moderne bjælkehus med skøn atmosfære

Hus-ID: VE462
Søringen 21, Grærup Strand
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Trænger I til en dejlig ferie i stem­nings­ful­de og naturskønne om­gi­vel­ser? Så skal I endelig kigge videre på dette hyggelige bjælkehus, der ligger i det lille som­mer­hu­s­område Grærup knap 500 meter fra Ve­ster­ha­vet.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set, der er opført i 2009 og måler 140 m2, kan måske bedst betegnes som en ny­for­tolk­ning af et tra­di­tio­nelt, skan­di­na­visk bjælkehus. De rustikke, umalede bjælker pryder væggene inden døre, og på helt klassisk vis er der loft til kip, ind­byg­nings­pejs og spros­se­vin­du­er. Vinduerne er dog ekstra store, så ly­sind­fal­det er godt, og husets gulvvarme, åbne køkken og badeværelse med spa og sauna hører til de mere moderne in­dret­nings­de­tal­jer. Overalt er der en skøn atmosfære, der indbyder til at nyde fe­ri­e­li­vet i helt roligt tempo – med lækker mad, wellness-stunder, kortspil og hvad man nu ellers kan drømme om. Planløsningen består af en dejlig stue med in­te­gre­ret køkken, to badeværelser og tre soveværelser med sen­ge­plad­ser til i alt otte personer.

Nyd livet udenfor
På den 1800 m2 store grund er der både carport og et fli­se­belagt par­ke­rings­område ud mod vejen. Rundt om huset er der flere ter­ras­se­områder at vælge imellem inklusiv et overdækket areal, som hurtigt kan blive fa­vo­rit­plad­sen om aftenen, når duggen falder, men vejret stadig er for godt til at gå helt indenfor. På den vidt­strak­te græsplæne har I masser af plads til at boltre jer, og hvis I med­brin­ger petanque eller andre havespil, kan I have en turnering kørende om at blive feriens ube­strid­te mester.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Bjælkehuset ligger roligt til­ba­ge­truk­ket på den lille grusvej Søringen bare 625 meter fra Grærup Strand og Ve­ster­ha­vet. Grærup er det perfekte sted, hvis I vil ned i gear og ud i naturen: Alt efter vejret og årstiden kan I smutte ned til stranden for at bade eller gå tur, og I kan også slå jer ned ved Grærup Fiskesø og se, om I får noget på krogen. På egnens vidt­strak­te hedeområder er der mulighed for at se kron­dy­re­ne og høre deres brøl, og i både Kjærgaard og Vejers Klit­plan­ta­ge er der afmærkede van­dre­ru­ter. Vejers Strand og Blåvand er desuden fine udflugtsmål, hvis I er i humør til strandliv og hyggelig fe­ri­e­by­stem­ning.

Andre faciliteter

8 voksne
140 m² Hus
Bygget i 2009
Brændeovn
Jordvarme
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

9,0 km til re­stau­rant
13,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Vejers Strand

Teambillede af Die "hyggelige" Dänen - Feriepartner Vejers Strand foran deres udlejningsbureau i Vejers Strand

Vi - Die "hyggelige" Dänen - er i 2026 blevet en del af Fe­ri­e­part­ner-familien under navnet Fe­ri­e­part­ner Vejers Strand. Men alt er (na­tur­lig­vis) helt, som det plejer at være. Siden 1984 har vi budt fe­ri­e­gæ­ster fra ind- og udland velkommen til Vejers Strand, og det vil vi fortsætte med - med de samme smil, den samme kærlighed til vores lo­ka­l­om­rå­de og med den samme brede pallette af an­be­fa­lin­ger til for­skel­li­ge herlige, lokale fe­ri­e­op­le­vel­ser nær Vejers Strand.

Feriepartner Vejers Strand