- 6 gæster
- 3 soveværelser
- 1 badeværelser
- Husdyr: Alle husdyr tilladt
Stråtækt sommerhus i Vester Husby med sauna og lukket terrasse – kun 2 km fra Vesterhavet.
Hus-ID: 10117Velkommen indenfor
Her er et sommerhus, hvor den traditionelle danske sommerhusstemning lever i bedste velgående. De rødbrune klinkegulve, mørke loftsbjælker og varme trædetaljer giver huset en rustik charme, som leder tankerne hen på ferier, hvor tiden går lidt langsommere. Indretningen er personlig og hjemlig med plads til både afslapning og gode stunder omkring spisebordet. Stuen er indrettet med en behagelig sofagruppe, hvor I kan slå jer ned efter en dag i den friske vestjyske luft. Tænd op i brændeovnen, find et tæppe frem, og lad roen sænke sig, mens flammerne knitrer. Køkkenet ligger i forbindelse med spiseområdet og stuen, så samtalerne nemt kan fortsætte, selvom nogle er i gang med aftensmaden. Den hyggelige spiseplads med træmøbler indbyder til lange morgenmåltider og kortspil, der gerne må vare lidt længere end planlagt. Trænger I til ekstra varme efter en tur ved Vesterhavet, kan I forkæle jer selv med en afslappende stund i husets sauna.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en stor, grøn grund, hvor høje træer og frodig beplantning skaber en fredelig ramme om ferien. Her er god plads til leg på græsplænen, boldspil og små eventyr mellem træerne, mens de voksne kan finde sig en rolig plads i solen. Den lukkede terrasse ligger godt beskyttet mellem sommerhuset og den stråtækte sidebygning. Her kan I samles omkring havebordet til frokost eller tænde op i grillen, når aftenen nærmer sig. Terrassen er også en dejlig fordel, når familiens hund er med på ferie, da den giver mulighed for at opholde sig sammen i et afgrænset område. Bagerst på grunden ligger en lille lund, som understreger følelsen af at have sit eget fredelige fristed midt i naturen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i Vester Husby, omgivet af den karakteristiske vestjyske natur og blot 2 km fra Vesterhavet. Her kan I mærke havvinden, samle muslingeskaller langs stranden eller opleve de imponerende solnedgange over havet. Den nærliggende Husby Klitplantage byder på et væld af vandre- og cykelstier gennem skov, hede og klitlandskab. Her finder I også en badesø og en hundeskov, hvor familiens firbenede ven kan få rørt sig. Området er oplagt til både aktive feriedage og stille naturoplevelser. Hos Feriepartner Vedersø Klit får I her en dejlig base for en ferie i Danmark, hvor den klassiske sommerhusstemning og den vestjyske natur går hånd i hånd.
- Forsikring
- Rengøring
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Ekstra fordele
Forsikring
Rengøring














