Sommerhus 20805, Vedersø Klit Strand, til 6 personer
Hus-ID: 20805Velkommen indenfor
Træd ind i dette smagfuldt indrettede feriehus, hvor I vil blive mødt af lyse farver og smukke rødbrune klinker, der pryder huset og giver det en dejlig atmosfære. Tag ungerne med ud i køkkenet og lav et lækkert måltid til hele familien, og imens maden simrer i gryderne, kan I sætte jer ind i opholdsstuen, der ligger i åben forbindelse med både køkken og spiseafdeling. På den måde kan I også holde samtalen kørende, på trods af at I sidder i forskellige rum. I huset finder I også en dejlig sauna, der kalder på lange hyggelige aftener i den dejlige varme, som blidt omfavner jeres muskler og får jer til at slappe helt af.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en stor dejlig grund omkranset af træer og buske, som giver godt med læ. Nyd mange hyggelige timer udenfor på den store grund, hvor I også finder både gynge og sandkasse til børnene, eller sæt gang i en fodboldkamp for hele familien. Tag morgenmaden med udenfor på den sydøstvendte terrasse og nyd solens første stråler, der skinner så dejligt, og himlen der bliver et væld af flotte farver. Tag aftensmaden med udenfor og lav den på grillen, inden I nyder den under åben himmel. På terrassen finder I også en udebruser – og lige rundt om hjørnet kan I gå direkte ind på badeværelset, hvilket gør det ekstra nemt efter en tur ved stranden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Feriehuset ligger i det skønne feriehusområde Vedersø Klit, som er et af de skønneste feriehusområder ved den jyske vestkyst. Området er et yndet feriemål for mange; husene er idylliske med stråtag, og de fleste er beliggende på naturgrunde ikke langt fra Vesterhavet, og I har da også kun 600 meter til det fantastiske Vesterhav. Her i området finder I masser af muligheder for at nyde den smukke natur, hvad enten det er på cykel, til fods eller i bil. Besøg nogle af de mange skønne seværdigheder i området, som for eksempel Strandingsmuseet i Thorsminde eller gårdbutikken i Fjand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv














