Beskrivelse
Område
Klockargården ligger i det nordveslige Värmland i udkanten af en lille landsby. Udlejeren har fire huse på samme matrikel, som alle deles om 6 hektar skov og eng, hvor der er masser af plads til leg og oplevelser. Derudover er der i en afstand af 10 km fra gården talrige mindre og større søer. En dagligvarerbutik til de vigtigste daglige indkøb findes i Brogangen. Supermarkeder for større indkøb samt hæveautomater findes i Sysslebäck cirka 20 minutters kørsel fra huset.
Indretning
Gården har tidligere været en landsbyskole, men udlejeren har bygget den om til et dejligt sommerhus med plads til 12 personer. Huset består to lejligheder med hver sin indgang, som dog stadig kan forenes via en dør til det gamle klasseværelse.
Den første lejlighed råder over et moderne og veludstyret køkken med træmøbler, stort spisebord, antik brændeovn samt alle faciliteter såsom køleskab, fryser, opvaskemaskine, komfur og ovn. I stuen står et TV og et steroanlæg. I det første soveværelse findes to enkeltsenge samt en dobbeltseng, og i det andet soveværelse er der en enkeltseng samt en dobbeltseng.
I den anden lejlighed findes et soveværelse med en dobbeltseng og derudover en alkove med en mellemstor seng til 1-2 personer. Lejligheden er udstyret med køkken-alrum, og en antik brændeovn, komfur, ovn, køleskab samt TV og steroanlæg. I det tidligere klasseværelse, som er bygget i 1850, kombineres moderne komfort med historie, og det giver en helt særlig atmosfære. Dette hus er velegnet til en stor familie, grupper eller flere familier, som ønsker at holde ferie sammen. Huset er bygget af træ og er udstyret med væg -og loftspaneler. Fra husets store terasse er der udsigt over haven og gode muligheder for at slappe af i de rolige omgivelser. Foran huset ligger en stor eng, som er velegnet til diverese fritidsaktiviteter. Der står alle gæster en robåd, en kano samt et paddle-board til rådighed mod et mindre beløb på cirka 40 DKK/dag.
Særlige informationer
Èt af de fire hyggelige sommerhuse på Klockargården, og det bedste valg, hvis man er en større gruppe. Ankomst- og afrejsedagen kan vælges frit og minimumsopholdet er 3 dage. Det er tilladt at medbringe husdyr. Slutrengøring er obligatorisk og bliver automatisk medbestilt til 100 EUR. Sengelinned og håndklæder kan bestilles ekstra.
Udover en legeplads med træhus (og overnatningsmulighed), trampolin, klatrebane (2-4 m over jorden, sikkerhedsudtyr er naturligvis tilgængeligt), kan udendørs spa benyttes for ca. 380 DKK/bad samt sauna for ca. 190 DKK/besøg.
Om vinteren er der en kælkebane og en langrendsløjpe lige uden for døren. Skisportsstedet Branäs, hvor der er skilift, ligger ca. 30 km. væk.