Beskrivelse
I hjertet af Vorupør - kun få hundrede meter fra strand og hav - ligger dette charmerende feriehus.
Huset lejes kun ud få uger hver sommer og bruges ellers af ejer-familien, hvorfor det er velholdt og meget hyggeligt indrettet.
Indretning
Huset har to gode soverum. Et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge. Fornuftigt badeværelse, et godt og veludstyret køkken samt et meget hyggeligt opholdsrum, som er delt i to afdelinger. Den del som ligger længst mod vest er, samtidigt med at det fungerer som TV-rum, også husets "udsigtsstue", da der er frit udsyn til de smukke klitter, som ligger mellem huset og stranden og Vesterhavet. Der er vaskemaskine og brændeovn i huset.
Udendørs
Huset har 2 gode terrasser mod syd og vest. Her er der altid godt læ, og du kan nyde solen, når den viser sig. Havemøbler, liggestole og en grill er til jeres rådighed under ferien.
Beliggenhed
Nørre Vorupørs hovedgade - Vesterhavsgade - snor sig hele vejen fra indkørslen til byen og helt til Vesterhavet, hvor du finder de maleriske fiskerbåde trukket op på stranden, molen, havbadet og meget, meget mere. Ca. midt i byen, trukket tilbage til 2. række af huse og direkte ud mod klitterne, ligger dette hus, hvilket er lidt unikt. Natursmuk, rolig og ugeneret beliggenhed samtidigt med, at du er tæt på alt der sker i byen.
Vorupør ligger midt i Nationalpark Thy og er den mest besøgte turistby i Thisted Kommune. Ud over de ca. 500 fastboende, så er her feriegæster og liv stort set hele året.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).