Hyggeligt sommerhus med anneks og stor terrasse.
Hus-ID: 137Grønne omgivelser, solrige terrasseområder og en velfungerende planløsning til familieferien – det er nogle af kvaliteterne ved dette hyggelige, lille sommerhus, der ligger på fredelige Fiskervej i Nr. Vorupør.
Indretning
Træhuset ligger på grunden sammen med et anneks, der er opført i samme hyggelige og klassiske sommerhusstil. Alt i alt får I derfor meget hus for pengene og dermed god plads til fire personer, der vil tilbringe ferien sammen. I annekset står der to enkeltsenge, mens et soveværelse med dobbeltseng er placeret i selve sommerhuset. Her er der desuden en entré og et pænt badeværelse med bruser – og sidst, men ikke mindst, en hyggelig stue med integreret køkkenafdeling. Især gennem det store, sydøstvendte vinduesparti kan I nyde udsigten til de grønne omgivelser, mens I sidder samlet omkring spisebordet eller slapper af i de komfortable siddemøbler. Huset råder ligeledes over en energivenlige varmepumpe.
Udendørs
Skinner sommersolen, tænker I formentlig ikke på brændeovne og indendørs hygge, men har derimod mere lyst til at rykke ud på terrassen. Her er der to områder at vælge imellem: Den ene ligger i forlængelse af stuen, mens den anden forbinder sommerhuset med annekset. Fra begge terrassearealer har I et godt udsyn over husets store græsareal. Husets grundareal er på 1800 m2, så der er rig mulighed for at spille bold og havespil, når sommerfrokosten og siestaen er vel overstået.
Beliggenhed
Den lukkede Fiskervej er et dejligt fredeligt sted at holde ferie. Timerne derhjemme i huset og haven kan nemt kombineres med udflugter i den skønne natur, som omkranser Vorupør. Nationalpark Thy indbyder til gå- og cykelture – eventuelt med en kurv under armen, hvis I selv vil ud for at sanke bær eller svampe. De daglige indkøb kan nemt klares i Vorupør, der også byder på flere spisesteder, når I er i humør til at spise ude. Vil I bade, fiske eller surfe, er der cirka 1,2 kilometer til Vesterhavet og Vorupør Strand, som blandt andet byder på havbad, fiskemole og gode surfbølger.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).