Eksklusivt, nymoderniseret og særdeles velbeliggende sommerhus i Søndervig.
Hus-ID: 184Flot sommerhus til 6 personer med ny funktionel tilbygning i 2024. Her er masser af lys og plads og huset er eksklusivt indrettet med lækker træterrasse rundt om huset.
Fra sommerhuset, der er højt beliggende på den næsten 3.000 kvm. store naturgrund, er der en pragtfuld udsigt over området. Fra parkeringspladsen fører en trappe op til huset, som udendørs har store solrige terrasser. Her er I blot 375 meter fra stranden ved det brusende Vesterhav, og her finder I al den komfort som man kan tænkes at have brug for når det er ferietid.
Grundet husets høje beliggenhed, er det ikke velegnet for gangbesværede.
Indretning
Det skønne lyse køkken er praktisk og velindrettet. Kokken kan være sammen med familien, mens måltiderne tilberedes, for her kan I sidde og tale over et glas vin og hygge jer, mens maden simrer på komfuret. Køkkenet har åben forbindelse til alrum og stuen. Det hele virker lyst og luftigt med loft til kip og I mærker en dejlig rumfornemmelse. Der er rigtig god plads rundt om spisebordet eller i sofagruppen. Her er desuden brændeovn og fladskærms-tv med både danske og tyske TV-kanaler. Den store lysestue har et skønt lysindfald fra de store vinduer mod syd, hvor I også har en god udsigt ud over den fantastiske natur og den skønne kuperede grund som omgiver sommerhuset. Der er også et hyggehjørne i stuen hvor det er ideelt for børnene at lege. Der er store 3 soveværelser i sommerhuset, 2 med dobbeltsenge og 1 med køjeseng. Det store lyse og velindrettede badeværelse er helt nyt fra 2017. Her er gulvvarme, dobbelt håndvask, bruseniche og sauna. Derudover er endnu et badeværelse tilbygget i 2024.
Der er installeret energibesparende varmepumpe og der gratis trådløst internet.
Udendørs
Mod syd er der en stor solrig træ-terrasse, og mod vest en skøn terrasse hvor den smukke solnedgang kan nydes bag klitterne. Her kan I virkelig fornemme feriestemningen i loungeområdet hvor også udesaunaen er placeret. På terrasserne er der havemøbler, liggestole og en grill. Fra terrasserne har I en smuk udsigt ud over den store naturgrund og hedelandskabet.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende på en stor naturgrund i et meget attraktivt sommerhusområde syd for Søndervig. Her er kun 375 meter til stranden ved Vesterhavet, som nås til fods på 3 minutter, hvor naturen er præget af klitter og lynghede, som feriegæster kan nyde godt af under deres ophold. Der er små cykelvenlige grusveje og stier i området som fører gennem det smukke klitlandskab både til Søndervig og Hvide Sande. Der er også en asfalteret cykelsti langs hovedvejen. For børnefamilier er der mange fritidsaktiviteter i området, bl.a. i Søndervig, hvor I kan besøge vandlandet Lalandia - det er attraktivt for børn og vandhunde. Byerne Hvide Sande og den gamle købstad Ringkøbing, er bestemt også et besøg værd og byder ligeledes på mange oplevelser for hele familien.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv