Dejligt landsbyhus med charme tæt på det kendte musikalske Brundby Hotel på Samsø
Hus-ID: 20621Dejligt landsbyhus med charme tæt på det kendte musikalske Brundby Hotel på Samsø
Velkommen
Træd indenfor i dette charmerende landsbyhus, hvor hygge og velvære går hånd i hånd. Huset emmer af øens helt særlige idyl, og her får I både lys, rummelighed og en autentisk landsbystemning – blot et stenkast fra Brundby Hotel, der året rundt byder på stemningsfulde koncerter.
Det store, åbne køkken ligger i direkte forbindelse med den hyggelige spiseplads, så madlavning og samvær smelter naturligt sammen. Her kan I nyde lange middage, hyggelige brætspilsaftener og gode samtaler – alt sammen med et skønt lysindfald fra vinduerne og havedøren. Fra spiseområdet træder I ud på en dejlig vestvendt terrasse, perfekt til solrige eftermiddage og lune sommeraftener.
I stueplan finder I et soveværelse med en komfortabel dobbeltseng, mens første sal rummer tre yderligere værelser – alle med dobbeltsenge, så der er god plads til hele familien eller vennegruppen.
Huset har to toiletter: et rummeligt badeværelse med stor bruser samt et praktisk gæstetoilet. Rundt om i huset findes små hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage med en god bog eller bare nyde roen.
Her får I et feriehus, der kombinerer ægte landsbycharme med moderne komfort – et perfekt udgangspunkt for en uforglemmelig ferie på Samsø.
Nyd livet udenfor
Landsbyhuset ligger midt i Brundby med en dejlig grund og have bag huset. Haven er indhegnet, så under opsyn kan du lade børn løbe frit. I kan nyde solen hele dagen på græsplænen eller lege. Huset har en dejlig vestvendt fliseterrasse, hvor der er mulighed at nyde maden udenfor ved havemøblerne i træ, da her er direkte udgang fra køkken/alrummet. På terrassen bag huset er der helt fred og ro, selvom huset ligger midt i Brundby.
Foran huset mod vejen er der 2 gode parkeringsmuligheder så her kan man nyde landsbyens liv.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kun 100 meter fra huset ligger det berømte Brundby Rockhotel med en alsidig musikkalender og helårs åbningstider. Her er altid mulighed for at få sig en musikalsk oplevelse i intime rammer, og har man reserveret bord, kan man nyde en middag i restauranten inden.
Brundby er en landsby midt på Samsø med en harmonisk blanding af lokale samsinger og sommerhusgæster. Her er ikke langt til Brattingsborg Gods og den tilhørende skov eller Vesborg Fyr og stranden omkring. Ballen er kun to kilometer fra Brundby, og det er en populær ferieby med skønne strande og stor sommeraktivitet i de mange restauranter og butikker. Afstandene er korte på Samsø, det er hurtigt og nemt at komme rundt til øens mange landsbyer, vejboder og øvrige aktiviteter.
Kører man længere nordpå, vil man passere den smukke Sælvig Bugt, Kanhave kanalen og Langør, der er en hyggelig lille havneby. Den nordligste by på Samsø, Nordby, er også altid et besøg værd. Her er et billedskønt gadekær og klokketårn, samt gode muligheder for at spise god mad og en is.
Få kilometer fra Nordby er Issehoved, der er Samsøs svar på Grenen, og her er garanti for smukke vandreture.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv