Logo_Web

Skønt og moderne sommerhus med spa og sauna til 10 personer – tæt på en af Samsøs bedste ba­de­stran­de

Hus-ID: 20151
Solsortevej 18, Nord Samsø
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette dejlige sommerhus i Mårup på det nordlige Samsø. Huset har plads til ti personer, der kan nyde ferien og blandt andet benytte både spa og sauna samt en af Samsøs bedste ba­de­stran­de.

Velkommen indenfor

Et fan­ta­stisk sommerhus, der indbyder til en hyggelig og kom­forta­bel ferie for hele familien på Samsø. Der er plads til i alt ti gæster, og både børn og voksne kan roligt glæde sig til et ophold her.

Køkkenet er åbent og har vinduer med udsigt til haven og den ve­st­vend­te terrasse, hvilket giver et dejligt ly­sind­fald og udsigt over det åbne landskab. Rundt om spi­se­bor­det er der god plads til, at I alle kan nyde måltiderne sammen. Når vejret tillader det, kan I via havedøren gå direkte ud på terrassen og spise under åben himmel eller bruge den overdækkede terrasse.

I stuen kan du slappe af med en god bog eller tænde for tv’et efter en dag fyldt med op­le­vel­ser på øen. Det åbne køkken er fuldt udstyret og klar til at imødekomme dine kuli­na­ri­ske eventyr. Designet skaber en behagelig for­bin­del­se mellem mad­lav­ning og samvær, så du nemt kan være en del af samtalen med familie eller venner, mens maden til­be­re­des. Som­mer­hu­set har fem gode soveværelser med dob­belt­sen­ge, og alle værelser har op­be­va­rings­plads.

Derudover er der to badeværelser, som giver ekstra komfort under opholdet – det største af dem byder endda på et lækkert spabad og sauna. Det bliver ikke meget bedre på en som­mer­hus­fe­rie!

Der er desuden et ak­ti­vi­tets­rum med bord­ten­nis, så der er nok at give sig til i dette dejlige sommerhus.

Huset er indrettet i gennemført hyggelig stil med lyse trævægge og -lofter og en stemning, der emmer af strand og natur. Her er sørget for både nødvendige og ekstra kom­fortab­le fa­ci­li­te­ter – I skal blot glæde jer til en dejlig ferie i Mårup på Samsø.

Nyd livet udenfor

Som­mer­hu­set ligger på en skøn grund med udsigt over det smukke landskab, hvor I kan nyde roen og freden. Haven byder på god plads til både leg og af­slap­ning, og de to terrasser gør det muligt at nyde solen hele dagen.

De store træterrasser ved huset giver jer mulighed for at følge solen fra morgen til aften. Her kan I spise udendørs, læne jer tilbage i lig­ge­sto­le eller bare nyde naturen. Terrassen mod øst er ideel til mor­genkaf­fen og stille morgener.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Som­mer­hu­set ligger i det rolige område Mårup på det nordlige Samsø, kun 500 meter fra en dejlig ba­de­strand, hvor I kan tage en for­fri­sken­de dukkert, når lysten melder sig.

I nærheden ligger Nordby Bakker, som byder på smukke van­dre­ru­ter i det bakkede landskab, formet under istiden. Herfra er der spektakulær udsigt over Kattegat.

I Mårup by finder I en Dagli’Brugs med indkøbs­mu­lig­he­der året rundt samt cy­ke­l­ud­lej­ning, gallerier og hyggelige caféer. Tag også turen til Nordby med sine små butikker, bindingsværkshuse og caféer ved gadekæret. På den sydlige del af øen ligger Tra­neb­jerg, Samsøs største by, med et bredt udvalg af butikker og spe­ci­al­for­ret­nin­ger. Sydøen byder desuden på mange gode spi­se­ste­der, og i Ballen er der sommerliv med re­stau­ran­ter og koncerter tæt ved havnen. Lige nord for Ballen finder I Samsø Golfklub med en naturskønt be­lig­gen­de 18-hullers bane.

Dette sommerhus er det ideelle ud­gangs­punkt for en uforg­lem­me­lig ferie på Samsø. Omgivet af Kattegats blå hav og øens frodige land­ska­ber kan du her nyde ægte ø-idyl.

Samsø gemmer på masser af historie og storslået natur, som du kan udforske – for eksempel Kan­ha­ve­ka­na­len og Stauns Fjord, der vidner om livet tilbage i vikin­ge­ti­den. Den nordlige del af øen byder desuden på et fa­sci­ne­ren­de naturområde skabt under istiden. Gå endelig ikke glip af en tur i Nordby Bakker og den betagende udsigt herfra.

Samsø er især kendt for sine lokale og delikate råvarer. Gå derfor på opdagelse i øens mange grøntsags­bo­der, og besøg de gode re­stau­ran­ter – der er nok at vælge imellem.

Andre faciliteter

10 voksne
1 stk husdyr
1 stk Antal etager i lejemålet
147 m² Hus
Bygget i 2019
1.218 m² Grunda­re­al
Udsigt over landskab
Elvarme

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 5
Stue

Afstande

500 m til stranden
500 m til kysten
1,5 km til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
500 m til havet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Samsø

473A6161 Websize

Ø ferie er noget helt specielt. Så snart I sidder på færgen mod Samsø starter ferien – så snart i træder af færgen foregår alt i en lavere tempo. Skuldrene sænkes og fe­ri­estem­nin­gen på Kattegats perle, Samsø, indfinder sig. Her er små lokale byer med vejboder med lokale grønt­sa­ger, her er skønne cafeer og de smukkeste strande og ud­sigts­punk­ter. Vi kender hver en krog af Samsø, vi kender nabohuset og vi kender købmanden. Vi står klar til at fortælle om de små skjulte perler på Samsø, som I ikke kan læse om nogen steder. Velkommen til Samsø.

Feriepartner Samsø