Logo_Web

Hyggeligt sommerhus med fan­ta­stisk be­lig­gen­hed i første række til Lakolk Strand

Hus-ID: 0070
Lakolk 4, Lakolk
5 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hvis I holder af strandliv og flotte pa­nora­maud­sig­ter, kigger I nu på det helt rette sommerhus! Denne dejlige fe­ri­e­bo­lig ligger nemlig i første klitrække og blot 150 meter fra Lakolk Strand, så om­gi­vel­ser­ne kunne ikke være meget skønnere.

Velkommen indenfor
Udsigten over det betagende landskab med hy­ben­bu­ske, marehalm og bløde klitter kan I nyde fra både op­holds­rum­met og de to soveværelser, og det fungerer som en fin påmindelse om, at I befinder jer langt væk fra hver­da­gens rutiner. Som­mer­hu­sets hyggelige in­dret­ning spiller smukt sammen med na­tu­rom­gi­vel­ser­ne, for det er nemt at mærke, at det er ferietid, når I slapper af i stuens so­faaf­de­ling med en god bog og ild i brændeovnen. Stuens åbne køkken er pænt og ve­lind­ret­tet, og når I har tilberedt frokosten eller af­tens­ma­den her, er det hyggeligt at samles rundt om spi­se­bor­det til et godt måltid mad. Badeværelset er enkelt og funk­tio­nelt indrettet med bru­se­ni­che i den ene ende, og på soveværelserne er der i alt plads til fem personer.

Nyd livet udenfor
Syd og vest for som­mer­hu­set ligger der en dejlig, lukket træterrasse. Det er det helt rette sted at nyde det gode solskins­vejr, mens I beundrer pa­nora­maud­sig­ten og suger alle sommerens san­se­ind­tryk til jer. Øst for huset er der desuden etableret en mindre terrasse, og den ligger godt i læ af hus og plankeværk, hvilket giver jer for­nem­mel­sen af at sidde i en ugeneret solgård.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
På en solrig sommerdag er det næsten et must at tage ned på stranden, når I bor så tæt på. Fra den lille, lukkede vej tager det blot få minutter at gå ned på den brede, hvide sand­strand, så der behøver ikke at være langt fra tanke til handling, hvis I får lyst til at bade, bygge sandslot­te eller bare nyde udsigten over Ve­ster­ha­vet. Er det en is, cafémad eller en shoppetur, der frister, kan det også nemt lade sig gøre, for Lakolk Bu­tiks­cen­ter ligger lige i nærheden. Fe­ri­e­da­ge­ne kan i øvrigt bruges på at tage ud for at udforske alle ender og kanter af Rømø– fra hyggelige Havneby til det lyngklædte Bolilmark, de fine plantager og stran­den­ge­ne med udsigt over Vadehavet. Netop Vadehavet er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste, så man kan roligt sige, at I holder ferie i spektakulære na­tu­rom­gi­vel­ser.

Andre faciliteter

5 voksne
75 m² Hus
Bygget i 1980
Renoveret i 2014
Elvarme
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

200 m til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
3,0 km til Vadehavet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø