Logo_Web

Stråtækt som­mer­hus­per­le til 10 personer

Hus-ID: 2804
Bornholmervej 4, Vesterhede
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Du kan se frem til at leve det søde ferieliv, når du til­brin­ger dagene på Born­hol­mer­vej 4 i Ve­ster­he­de. Her på adressen finder du nemlig en stråtækt perle af et sommerhus, der efter en vellykket renove­ring emmer af lige dele historisk charme og moderne komfort – og med to stuer, to badeværelser og fem soveværelser kan du endda dele fe­ri­e­op­le­vel­sen med både venner og familie.

Velkommen indenfor
”Born­hol­mer­hus”, som ejen­dom­men kaldes, har en historie, der går helt tilbage til 1800-tallet. Først var det ejet af hval­fan­ger Kaptajn Andersen og siden af en købmands­fa­mi­lie, og selvom det i dag er indrettet som en tjekket fe­ri­e­bo­lig, kan du føle dig hensat til en anden tid, når du går ind gennem havelågen og op mod den de­ko­re­re­de hoveddør. Inden døre har man om­hyg­ge­ligt indrettet rummene med hol­land­ske kakler, al­mu­e­far­ve­de træmøbler og andre genstande, der passer smukt ind – men også interiør med et moderne snit, så komforten er helt i top. For eksempel forkæles du med både spabad og sauna på det største af husets to badeværelser, og det ve­lud­sty­re­de åbne køkken kan gøre alle madører glade, når det er tid til at stege og bage. I den ene af de to stuer er der en hyggelig pejs at samles ved: Måske er det her, I skal sidde i timevis, indtil det er tid til at gå til ro på de ind­by­den­de soveværelser.

Nyd livet udenfor
Na­tur­grun­den er im­po­ne­ren­de stor, og det betyder, at huset ligger med god afstand til naboer i Ve­ster­he­des smukke landskab. Omkring som­mer­hu­set breder en velholdt have sig, og det er en vi­dun­der­lig oase med blom­stren­de bede, afskærmende be­voks­ning og en dejlig græsplæne, hvor de yngste kan lege, slå kolbøtter og ligge med udsigt til himlens drivende skyer. Når solen skinner, og tem­pe­ra­tu­ren er lun og sommerlig, kan alle måltider, lige fra den første kop mor­genkaf­fe til af­tens­ma­den blive serveret på terrassen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Ve­ster­he­de er et dejligt sted at holde ferie, for na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er mildest talt skønne, og du får nemt ved at komme rundt på hele Rømø. Som­mer­hu­set ligger få minutters gang fra vadehavsøens smukke kirke, og herfra kan du fortsætte lige ind i Kirkeby Plantage. For eksempel kan du sætte kursen mod ud­sigts­punk­tet Spids­b­jerg, og hvis du vil ud på en lang travetur, kan du følge en 17 ki­lo­me­ters van­dre­ru­te, der fører dig rundt på hele den sydlige del af Rømø. Fra huset har du kort afstand til den nærmeste købmand, en bager og en mi­ni­gol­f­ba­ne, og Havneby ligger også tæt på, hvis du vil købe ind hos fi­ske­hand­le­ren, ud at spille golf eller krydse Vadehavet på færgeruten til naboøen Sild.




Andre faciliteter

10 voksne
204 m² Hus
Bygget i 1869
Renoveret i 2019
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 5
Stue : 2

Afstande

3,4 km til stranden
1,4 km til indkøb
1.000 m til re­stau­rant
3,2 km til golfbane
1,2 km til Vadehavet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø