Spa, strand og stilfuldt sommerhus i Saksild – perfekt base nær Aarhus
Hus-ID: 30480Glæd dig til en ferie med spa, strand og moderne komfort i skønne Saksild
Du er inviteret til ferie i et nybygget og stilfuldt sommerhus, der ligger blot få minutters gang fra én af Østjyllands mest populære strande. Her får du de perfekte rammer for uforglemmelige feriedage – hvad enten du rejser med familien, venner eller nyder en pause sammen som par. Huset byder på moderne faciliteter, masser af plads og fine detaljer, der gør hverdagen let og ferien ekstra behagelig.
Tag en tur til stranden, dyp tæerne i havet, og glæd dig til afslappende stunder i både indendørs og udendørs spa. Her får du muligheden for at trække stikket, være sammen og nyde ferien i inspirerende omgivelser med både natur og oplevelser tæt på.
Velkommen indenfor
Allerede når du træder ind ad døren, fornemmer du, at her er tænkt over både æstetik og funktionalitet. Det lyse opholdsrum er feriehusets naturlige samlingspunkt – med loft til kip, store vinduespartier og et skønt lysindfald, der skaber en behagelig og luftig atmosfære fra morgen til aften. Her smelter køkken, spiseområde og stue sammen i én indbydende helhed, hvor der er plads til både grin, nærvær og gode måltider.
Køkkenet er moderne og veludstyret, og her er det en fornøjelse at lave mad – ikke mindst fordi du samtidig kan være en del af feriestemningen i stuen. Tag plads ved spisebordet med udsigt til haven, eller slå dig ned i sofaen med en god bog, mens solen danser på gulvet.
Du vil hurtigt lægge mærke til husets gennemførte stil og lækre materialer – fra det smukke trægulv under fødderne til den varme glød i indretningen, der får dig til at føle dig hjemme med det samme. Når dagen går på hæld, venter fire indbydende soveværelser med komfortable senge og god skabsplads – perfekt til både voksne og børn. Og skal du virkelig forkæles, så er det indendørs spabad klar til at tage ferien til næste niveau.
Her får du en bolig, hvor det praktiske spiller smukt sammen med det stemningsfulde – og hvor hver kvadratmeter er skabt til, at du kan læne dig tilbage og nyde det hele.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en rummelig træterrasse med havemøbler, liggestole og en lækker udespa – perfekt til lange aftener under himmelens skiftende farver. I haven er der god plads til leg og ophold, og den udendørs bruser gør det nemt at skylle sandet af efter en tur til stranden.
Terrassen er som skabt til både morgenkaffe i solen og lange aftener med grillmad og stjerneskud. Og kommer du med elbil, er der naturligvis mulighed for opladning direkte ved huset, så du nemt kan tage på ture i området.
Ferieområdet nær Saksild Strand er populært og i en positiv udvikling. Lige nu bliver der bygget nye flotte sommerhuse, der kommer til at udgøre et sandt ferieparadis med kort afstand til vand og grøn natur. Det betyder også, at du i perioder måske kan opleve støj fra det nærtliggende byggeri.
Men det skal selvfølgelig ikke forhindre dig i at få en god ferieoplevelse. Her er nemlig stadig højt til himlen, fuglekvidder og en af landets bedste badestrande.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Saksild Strand er kendt for sit bløde sand og børnevenlige badevand – og der er aldrig langt til en is, en friskbagt vaffel eller et slag minigolf på Danmarks ældste minigolfbane. Du kan også leje paddleboards og få nye oplevelser på det rolige vand, som gør stranden ideel til både begyndere og øvede.
Trænger du til lidt afveksling, er der masser at tage sig til i nærområdet: Besøg Odder by med sine hyggelige butikker og caf éer, eller tag på udflugt til Økologiens Have – Danmarks største af sin slags. Aarhus ligger kun 20 minutter væk i bil, og her venter kunst, kultur og byliv i verdensklasse: ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum er alle oplagte udflugtsmål.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv