Beskrivelse
Indendørs
Dette helt nybyggede sommerhus har stue med den skønneste udsigt over fjorden og til Aarhus Bugten og direkte udgang til den overdækkede terrasse.
Super lækkert køkken-alrum med alt i hårde hvidevarer og vinkøleskab. Fra køkken-alrummet kan man nydeudsigten,både når man laver mad og ikke mindst når man sidder og spiser dagens måltider.
Huset har to dejlige lyse soveafdelinger med hver sit badeværelse. I hver soveafdeling er der et master bedroom med elevationssenge og et soverum med en dobbeltseng.
Derudover er der teknikrum/bryggers med pusleplads og et gæstetoilet. Internet med mulighed for streaming.
Udendørs
183 m2 skønne træterrasser omkranser sommerhuset - så her er både en overdækket terrasse og åbne terrasser med gode havemøbler og liggestole. Når solen bliver for skarp kan der findes skygge under den overdækkede terrasse - som også har indbygget strålevarme - således at aftnerne kan nydes til sent. Terrasserne ligger direkte med udsigt over vandet. Til huset hører stor Weber-gasgrill.
Når man har taget morgendukkerten, kan det anbefales at tage morgenbadet under den udendørs bruser med varmt og koldt vand - og det med udsigt over vandet.
Haven går helt ned til fjorden så man har den mest vidunderlige udsigt - ikke kun over fjorden og havnen, men også til Aarhusbugten i Kattegat. Her kan man følge med i livet i bugten med de mange lystsejlere.
Beliggenhed
Beliggenheden tæt på Norsminde Havn betyder, at man kan nyde livet på havnen, besøge Fiskehuset og få lidt let at spise på kajen eller man kan spise på den kendte kro, Norsminde Kro. Ellers er mulighederne for vandreture store, da man udover at gå rundt om næsset også kan gå ind i selve fjorden.
Sommerhuset ligger tæt på Aarhus og bussen kører fra havnen flere gange dagligt. Tag eksempelvis bussen ind til Aarhus og nyd kaffen eller frokosten ved Aaen midt i byen og gå derefter en tur i den smukke gågade. Det kan også anbefales at besøge kunstmuseet Aros og Musikhuset, som ligger midt i byen.
Beliggenheden af sommerhuset centralt i Østjylland betyder i det hele taget, at man er tæt på både de største attraktioner og de største kulturelle arrangementer. Aarhus Festuge finder f. eks. sted hvert år den første uge i september - en uge, der byder på et væld af spændende arrangementer, men hele året rundt byder landsdelen på kulturelle aktiviteter og arrangementer.
Internet 200/200