I Askeby, tæt ved Fanefjord på Møn, ligger dette hyggelige feriehus med god plads og lukket have.
Hus-ID: 6010Her kan I holde ferie, og nyde landsbystemningen, imens I er tæt på alle oplevelserne og havet på Vest Møn.
Velkommen indenfor
Velkommen til dette hyggelige og indbydende feriehus, hvor der er god plads til familie eller venner, der ønsker at nyde ferien i landlige omgivelser. Huset er indrettet over to etager og byder på en afslappet atmosfære med lyse rum og en praktisk indretning. Når du træder indenfor, mødes du af entréen, som ligger i åben forbindelse med det rummelige køkken. Her er der god plads til at samles om madlavningen, og køkkenet er veludstyret med blandt andet opvaskemaskine, ovn og gaskomfur. Mellem køkken og stue sørger en hyggelig brændeovn for varme og stemning på køligere dage. I stuen kan I slappe af efter dagens oplevelser eller samles til hyggelige aftener med f.eks. brætspil. Fra stuen er der direkte adgang til terrassen, hvor en del af den er overdækket, og som forlænger opholdsrummet ud i det fri. Huset har tre gode soveværelser fordelt på to etager. I stueplan er det et soveværelse med en dobbeltseng (bredde 140cm bred) og på 1. sal er der 2 gode værelser, det ene med 2 enkeltsenge og det andet med 1 dobbeltseng (140cm bred). Med badeværelse i stueplan, som har toilet, håndvask og bruseniche, samt ekstra toilet og håndvask på førstesalen er der god komfort til jer alle.
Nyd livet udenfor
I haven er der flere gode muligheder for at nyde solen og fra både stue og køkken, kan du træde ud i haven og sidde på en af terrasserne. Her er der plads til både morgenkaffe i solen og lange, lyse sommeraftener. Når duggen falder og mørket sænker sig, kan I trække ind under den overdækkede del og nyde et glas vin og planlægge næste dags oplevelser. Haven giver plads til leg og udeliv, mens de rolige omgivelser skaber de perfekte rammer for en afslappende ferie væk fra hverdagens tempo. Har du hund, er den også velkommen her, så hele familien kan nyde ferien sammen. I den hyggelige have er der desuden et skønt drivhus med havemøbler og bålplads i haven.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dette område på Møn, indbyder til lange gåture og dejlige oplevelser. Her er de perfekte rammer for en vellykket ferie, hvor der er plads til hele familien. I kommer til at bo midt i den danske natur – tæt på skov og strand. Kun 3 km fra huset finder I Fanefjord kirke. Det er en spænende kirke med meget velbevarede kalkmalerier. Fra kirken er der en smuk udsigt ud over vandet ved Fanefjord. Hårbølle Havn er også et besøg værd, her er et hyggeligt miljø og ikke langt derfra kan I bade på Råbylille Strand. I kan besøge Møns klint og Geocenteret, hvor der er masser af oplevelser for børn og voksne. Besøg bondegården hvor de laver Møn is og klap køerne som mælken kommer fra. Nærmeste indkøbsmulighed er den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen. I 2025 blev Møns Klint officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv











