- 10 gæster
- 4 soveværelser
- 1 badeværelser
- 1 stk husdyr
Hyggeligt stuehus på Møn med Oddermose Strand i baghaven.
Hus-ID: 4308Huset er indrettet i det tidligere stuehus på en firlænget bondegård og emmer af den ro og atmosfære, der gør en ferie på Møn til noget ganske særligt.
Velkommen indenfor
Velkommen indenfor, her I får en helt særlig kombination af landlig idyl, god plads og en skøn udsigt til vandet. Indenfor finder I en hyggelig opholdsstue med TV, parabol, radio og brændeovn – det perfekte sted at samles, når dagen går på hæld. Her er også en dobbeltsovesofa, som giver mulighed for ekstra sovepladser. Spisestuen bliver hurtigt et yndlingssted. Her kan I nyde måltiderne med havudsigten som smuk kulisse, og fra stuen er der direkte udgang til terrassen. Køkkenet er godt udstyret med blandt andet elkomfur, ovn, mikroovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine, og gulvvarmen sørger for en behagelig varme under fødderne. Huset rummer fire værelser med gode sovepladser – to værelser med dobbeltseng og to værelser med hver to senge. Badeværelset har toilet, håndvask, bruser og gulvvarme, mens bryggerset byder på ekstra toilet, håndvask og vaskemaskine. Når I trænger til lidt mere aktivitet, kan I udfordre hinanden i aktivitetsrummet med bordtennis og dart eller tage en tur på motionscyklen og multitræneren.
Huset er desuden dejligt børnevenligt med barneseng, babybadekar og højstol. Bemærk, at enkelte af dørene i huset har en højde på cirka 1,75 meter.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en dejlig, velanlagt grund på cirka 2.500 m², hvor I finder masser af små kroge med læ og gode muligheder for at nyde udelivet i jeres eget tempo. På terrassen kan I slå jer ned med en kop kaffe om morgenen, samle familien til dagens måltider eller læne jer tilbage og bare nyde roen. Og med havudsigten lige i nærheden er det svært ikke at sænke skuldrene. De yngste feriegæster har også deres helt eget lille ferieparadis med sandkasse og gynge, så der er plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder sammen.
Og måske er det bedste af det hele, at I har en privat sti fra grunden direkte ned til stranden. Her kan I tage en spontan tur til vandet, gå en tur langs kysten eller finde et roligt sted og mærke den helt særlige stemning ved Møns kyst. En ferie, hvor dagene ikke behøver at være fyldt med planer – for nogle gange er det netop de stille øjeblikke, man husker bedst.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dette område på Møn, har de perfekte rammer for en dejlig ferie. Huset ligger tæt på Møns Klint med Geocenter Møns Klint, hvor man kan finde fossiler og andre spændende sager. Tæt på har du besøgsbondegården hvor de laver Møn is og hvor du kan få lov at klappe en ko. Besøg Klintholm havn som har et fantastisk miljø og en god atmosfære og en aktiv lystsejler- og fiskerihavn. Her kan du købe frisk fisk eller fange den selv. Og her finder du også hyggelige sommerrestauranter og et galleri i det maritime miljø i havnen. Udover en dejlig sandstrand ved Klintholm Havn, er her legeplads, boccia, cykelbane og grillplads. På Høvblege bakker går kogræsnings-foreningens køer og vedligeholder den oprindelige flora som rummer et utal af vilde orkideer. Nærmeste indkøbsmulighed er den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen. Møns Klint udnævnt til UNESCO verdensarv i 2025.
- Forsikring
- Rengøring
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Ekstra fordele
Forsikring
Rengøring


