Beskrivelse
I udkanten af Bogø By, finder du her et sted med ro og ferie stemning, til dig og din familie og mulighed for masser af oplevelser.
Velkommen indenfor
Her kan du lade roen sænke sig og I kan alle nyde ferien i de lyse og indbydende rum. I det åbne køkken kan I skiftes til at lave mad, imens resten af familien er bænket i det hyggelige spisehjørne. Måske I kan tage et spil Ludo eller bare nyde en kølig drik, imens I taler om dagens oplevelser. Du kan også bare nyde udsigten til havet fra vinduet og hvile ørerne, imens børnene hygger sig i sofaen foran TV’et med Chromecast. Med 3 gode soveværelser, kan teenagerne trække sig tilbage og lukke døren, eller der er plads til, at du tager en lur. Huset har et fint nyt badeværelse med gulvvarme, så pas på der ikke bliver rift om dette rum.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset er omkranset af en dejlig ugenert og lukket have med udsigt til marker og Grønsund. Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvendt terrasse, hvor I kan nyde de solrige dage og stjernehimlen når det bliver mørkt. Her er flere solrige kroge hvor man kan sidde og nyde udsigten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Feriehuset ligger på hyggelige Bogø – en lille ø med mange facetter. Skal du bade er der badebro ved Skåningebro hvor du også kan nyde solnedgangen. Huset ligger tæt på Bogø Havn, hvor der ligger en rigtig italiensk pizzabager. Her kan man købe de dejligste pizza’er, og det skønneste italienske brød. Færgen ”Ida” sejler om sommeren mellem Bogø Havn og Stubbekøbing.
Bogø er også forbundet til Møn med en dæmning. Møn byder på mange udflugtsmuligheder og vandreture, heriblandt Camønoen. Et besøg på Møns klint og Geocenteret, er en oplevelse for børn og voksne.
Nærmeste indkøbsmulighed er Brugsen i Bogø By eller i den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen.