Logo_Web

Stilfuldt indrettet sommerhus fra 2020 i første række til Ve­ster­ha­vet

Hus-ID: LN1923
Hjælmerenden 10, Lønstrup Strand og By
3 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Stilfuldt indrettet sommerhus fra 2020 i første række til Ve­ster­ha­vet
Det er svært at finde et smukkere maleri end det skue, der åbenbarer sig lige udenfor vinduerne af dette lækre sommerhus. Det ligger nemlig lige ud til kysten i Har­re­ren­den, så I har fri udsigt til hy­ben­bu­ske, marehalm og Ve­ster­ha­vets blå bølger. Hvad mere kan man drømme om, når man holder ferie ved ve­st­ky­sten?

Velkommen indenfor
Be­lig­gen­he­den er helt fan­ta­stisk, og det samme tillægsord kan bruges om selve som­mer­hu­set, der har en smagfuld in­dret­ning og en lys atmosfære. Inden døre er der højt til loftet og gulvvarme overalt, og de store vin­du­es­par­ti­er sørger for, at I kan sidde og lade tankerne vandre, mens I skuer ud over det åbne hav. Stuen er in­te­gre­ret med et ve­lud­sty­ret køkken, og derudover byder planløsningen på to gode soveværelser og et pænt bru­se­ba­deværelse. Som et moderne byggeri fra 2020 kan det for øvrigt nævnes, at der er taget højde for både ener­gi­for­bru­get og miljøet, for der er tale om et energihus med solvarme og luft til vand-var­me­pum­pe.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­set kan rumme tre personer og en hund, og både to- og firbenede fa­mi­lie­med­lem­mer får til­sva­ren­de glimrende forhold ude i det fri. Her venter der nemlig to skønne terrasser, der begge er helt aflukkede, og uanset om I sidder her eller på det åbne ter­ras­sea­re­al ud for stuen, føles det eks­klu­sivt at opholde sig i første parket til Ve­ster­ha­vet.

OBS – Havemøbler, grill og lig­ge­sto­le er kun tilgængeligt i huset fra maj til oktober.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Hjælmerenden er en af Har­re­ren­dens små, lukkede veje, der fører lige ud til kysten. Ved vandet løber en sti, som I kan følge på feriens daglige gåture – og eventuelt kan I fortsætte sydpå langs med Lønstrup Klint, helt indtil I når kyst­lan­dings­plad­sen og red­nings­hu­set i den hyggelige kunst­ner­by Lønstrup. Foruden mange gallerier og butikker med kunsthåndværk har byen et godt udvalg af spi­se­ste­der, inklusive Villa Vest, der i 2023 er blevet tildelt en mi­chel­in­stjer­ne. Fra som­mer­hu­set kan I også sætte kursen mod Skallerup Seaside Resort eller det sælsomme ”måneland­skab” Skallerup Ind­land­s­klit­ter.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

3 voksne
1 stk husdyr
49 m² Hus
Bygget i 2020
Havudsigt
Udsigt over landskab

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

1,5 km til indkøb
1,1 km til re­stau­rant
3,7 km til golfbane
50 m til havet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup