Logo_Web

Hyggeligt sommerhus med skøn havudsigt

Hus-ID: LN75719
Bakkerenden 5, Lønstrup Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hyggeligt sommerhus med skøn havudsigt
Udsigten er grund nok til at vælge dette sommerhus som jeres næste fe­ri­e­desti­na­tion. Det ligger nemlig ganske tæt på stranden, og fra både hus og terrasse kan I skue ud over Ve­ster­ha­vet og det kønne kyst­land­skab.

Velkommen indenfor
Der er tale om et klassisk træsommerhus, som senest blev renoveret i 2021, så det fremstår lyst og ind­by­den­de. Det gælder alle rum – ikke bare op­holds­rum­met, men også badeværelset og de to soveværelser. Det ene soveværelse er indrettet med dob­belt­seng, mens det andet rummer en køjeseng, og derudover er der to ekstra køjesenge (180 cm) indbygget i gangen. Størstedelen af de indendørs hyg­ge­stun­der vil for­ment­lig blive tilbragt i op­holds­rum­met, hvor stue og køkken ligger i åben for­bin­del­se. Uanset om I kok­ke­re­rer, sidder omkring spi­se­bor­det eller slapper af i so­faaf­de­lin­gen, kan I nyde ha­vud­sig­ten, som ikke mindst imponerer ved sol­ned­gangs­tid.

Nyd livet udenfor
Ikke bare synet, men alle sanser sti­mu­le­res, når I befinder jer så tæt på vandet. I får frisk luft i lungerne og kan mærke solens varme på kroppen, når I slapper af på terrassen – og medmindre der er helt vindstil­le, kan I måske også høre Ve­ster­ha­vets rullende bølger og vinden, der tager i ma­re­hal­men. Terrassen er for øvrigt stor, så der er flere op­holds­plad­ser at vælge imellem, og mens I nyder dri­ver­li­vet, kan børnene gynge og lege i sand­kas­sen på den 1200 m2 store na­tur­grund.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger på en lille, lukket vej i det rolige og naturskønne område Ha­re­ren­den tæt på Lønstrup. Langs med vandet kan I følge den ki­lo­me­ter­lan­ge strandsti, og hvis I hellere vil sidde end gå, kan I slå jer ned på en af bænkene for at suge de flotte om­gi­vel­ser til jer. Et par kilometer nord for huset ligger Skallerup Seaside Resort, hvor der er vandland og mange andre fa­mi­lie­ven­li­ge fa­ci­li­te­ter. Er I mere i humør til kunst­gal­le­ri­er og butikker med brugs­kunst, skal I bevæge jer ind til Lønstrup, der netop kaldes for Kunstens By. Her er også gode re­stau­ran­ter og caféer, hvis I vil have noget godt at spise.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

4 voksne
58 m² Hus
Bygget i 1985
Havudsigt
Renoveret i 2012
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

1,5 km til re­stau­rant
3,8 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup
Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spek­taku­læ­re Lønstrup Klint, Danmarks største kon­cen­tra­tion af kunst­hånd­vær­ke­re, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fi­sker­le­je midt i Lønstrup, finder du Fe­ri­e­part­ners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser – og de små hemmelige steder.
Feriepartner Lønstrup