Logo_Web

Højt­lig­gen­de sommerhus med hyggelig in­dret­ning og gode ud­sigtster­ras­ser

Hus-ID: LK1935
Pernillevej 17, Kettrup Bjerge
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Kettrup Bjerges smukke kyst­land­skab er den idylliske ramme om dri­ver­li­vet, når I holder ferie i dette char­me­ren­de, ny­renove­re­de sommerhus på Per­nil­le­vej.

Velkommen indenfor
Efter en grundig renove­ring i 2022 præsenterer det 80 m2 store sommerhus sig på flot og char­me­ren­de vis. I kan straks føle jer hjemme inden døre i de ve­lind­ret­te­de rum, der som en fin detalje har fået tildelt hver sin som­mer­li­ge pa­stel­far­ve. De store vin­du­es­par­ti­er inviterer sollyset ind og giver udsigt til de smukke na­tu­rom­gi­vel­ser – ikke bare fra stuen, men også fra de tre soveværelser. To af soveværelserne er indrettet med dob­belt­seng, og det tredje byder på to gode en­kelt­sen­ge. Et stort badeværelse med va­ske­ma­ski­ne og bru­se­ni­che hører også med til planløsningen, og endelig er der stuen, som er et stort op­holds­rum med åbent køkken i den ene ende. Køkkenet er nyt, men er indrettet som et klassisk landkøkken, og det indbyder til masser af hyg­ge­stun­der ved komfuret og omkring spi­se­bor­det. I kan også se frem til at slappe af i op­holds­stu­en i en kom­forta­bel sofa med ild i brændeovnen og en god film på fladskærmen.

Nyd livet udenfor
Tre dejlige ud­sigtster­ras­ser ligger rundt om som­mer­hu­set, så I har mulighed for at slikke sol i de smukkeste om­gi­vel­ser lige fra mor­genstun­den og til sol­ned­gang. Den ene terrasse er vestvendt og delvist overdækket, og den er dermed et oplagt valg om aftenen: Her kan I få glæde af dagens sidste sol og bagefter blive siddende uden at skulle forholde jer til, om duggen falder. Der er både udekøkken og kulgrill til rådighed, hvis I vil lave mad i det fri, og skal der spilles bold eller havespil, har I en na­tur­grund på hele 4275 m2 at boltre jer på.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger på en lukket vej i fredelige og naturskønne om­gi­vel­ser. Kettrup Bjerge er, som navnet antyder, et ganske kuperet område, og der er masser af dejlige ud­flugts­mu­lig­he­der, hvis I vil ud at have frisk luft. Vil I bade i Ve­ster­ha­vet, har I cirka halvanden kilometer til den nærmeste strand, så en daglig dukkert kan sagtens komme på tale. Er humøret til shopping, isvafler og cafébesøg, har I blot 10-15 minutter til Løkken eller Blokhus, som begge er populære feriebyer. Og skal børnene forkæles, kan I køre til Fårup Som­mer­land for at prøve alle de sjove for­ly­stel­ser og boltre jer i aqua­par­ken.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
80 m² Hus
Bygget i 1979
4.275 m² Grunda­re­al
Renoveret i 2022
Udsigt over landskab
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3

Afstande

2,4 km til re­stau­rant
6,5 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Gruppebillede af medarbejderne i Feriepartner Løkken
Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kyst­land­ska­ber og en livlig bymidte. Vores de­di­ke­re­de team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger af­slap­ning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforg­lem­me­lig. Oplev det bedste af Nord­jyl­land med os som dit lokale ud­lej­nings­bu­reau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.
Feriepartner Løkken