Logo_Web

Stem­nings­fuldt sommerhus med havudsigt

Hus-ID: LK1609
Kettrup Bjerge Vej 82, Kettrup Bjerge
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Klit-bo er navnet på dette hyggelige sommerhus i Kettrup Bjerge. Som navnet antyder, ligger huset smukt placeret i det kuperede klit­land­skab – og endda så højt, at I kan nyde udsigten til Ve­ster­ha­vet både ude og inde.

Velkommen indenfor
Ve­ster­hav­s­ud­sig­ten imponerer især fra spi­sestu­en, for stuen ligger vestligst i huset og er samtidig udstyret med et stort vin­du­es­par­ti, der giver frit udsyn til havets brusende bølger og klit­ter­nes marehalm. Spi­sestu­en er desuden hævet et par trin over resten af op­holds­af­de­lin­gen, der består af køkken og op­holds­stue i åben for­bin­del­se. Overalt er atmosfæren lys, for vægge og lofter er blevet malet, og der er også kommet nye gulve i 2020. I op­holds­af­de­lin­gen er der for øvrigt brændeovn og var­me­pum­pe, og på Smart-TV’et er der Chro­mecast. En dobbelt sovesofa er også at finde her, og den fungerer som et udmærket sup­ple­ment til soveværelsernes fire sen­ge­plad­ser. Endelig byder planløsningen på et rummeligt badeværelse med bruser, gulvvarme og va­ske­ma­ski­ne.

Nyd livet udenfor
Alt efter årstiden og vind­for­hol­de­ne er der flere skønne udendørs op­holds­plad­ser på den store na­tur­grund. Den sydvendte udestue er et oplagt valg, når I gerne vil sidde i læ og samtidig nyde udsigten over klit­land­ska­bet, og den afskærmede, overdækkede terrasse er ligeledes en god mel­lem­sta­tion. Fra udestuen har I desuden adgang til en lille, ugeneret solgård, mens de vestlige terrasser er der, hvor ha­vud­sig­ten er flottest. Øst for huset ligger der en god mor­gen­ter­ras­se foruden en carport til bilen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Kettrup Bjerge er den rette fe­ri­e­desti­na­tion for na­tu­rel­ske­re i alle aldre – især hvis det er Ve­ster­ha­vet og de smukke, vidt­strak­te strande, I gerne vil bo i nærheden af. Fra som­mer­hu­set skal I blot gå 350 meter igennem det bakkede landskab, før I står på den hvide sand­strand, der har gode ba­de­for­hold, men er mindre kendt end Løkken og Blokhus Strand. Ba­de­by­er­ne Løkken og Blokhus er hyggelige udflugtsmål, og det samme er for­ly­stel­ses­par­ken Fårup Som­mer­land. Skal I dog bare købe ind, kan I nøjes med at køre til Saltum eller til Ingstrup, som har et populært mejeri.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
106 m² Hus
Bygget i 1962
Havudsigt
Renoveret i 2020
Udsigt over landskab
Brændeovn

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue : 2

Afstande

3,4 km til re­stau­rant
8,2 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Gruppebillede af medarbejderne i Feriepartner Løkken
Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kyst­land­ska­ber og en livlig bymidte. Vores de­di­ke­re­de team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger af­slap­ning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforg­lem­me­lig. Oplev det bedste af Nord­jyl­land med os som dit lokale ud­lej­nings­bu­reau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.
Feriepartner Løkken