Logo_Web

Lyst og moderne sommerhus med attraktiv adresse i Thorup Strand

Hus-ID: JB130
Thorup Strandvej 274, Thorup Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Ve­ster­ha­vet og Vester Thorup Klit­plan­ta­ge er lige i nærheden, når I holder ferie i dette sommerhus, der ligger centralt i Thorup Strand. Og den at­trak­ti­ve be­lig­gen­hed er bestemt ikke eneste kvalitet, for selve som­mer­hu­set er nemlig et skønt nybyggeri, der er stilfuldt indrettet med spabad og andre lækre detaljer.

Velkommen indenfor
I får en helt igennem herlig ramme om fe­ri­e­li­vet i som­mer­hu­set, der stod klart så sent som i 2020. For det første er det et lyst og ener­gi­ven­ligt byggeri med jordvarme og gulvvarme i alle rum, så her er rart at være på alle tider af året. Dernæst finder I alt, hvad I skal bruge inden døre af praktiske og kom­fortab­le detaljer, inklusiv gode hvi­de­va­rer som op­va­ske­ma­ski­ne, tørre­tum­b­ler og va­ske­ma­ski­ne samt et to­per­so­ners spabad, hvor I kan slappe af efter dagens udflugter i de naturskønne om­gi­vel­ser. Værd at bemærke er desuden den vel­fun­ge­ren­de planløsning med tre rummelige soveværelser, et stilfuldt badeværelse og en stor stue med en flot, åben køkke­naf­de­ling. I stuen er der desuden brændeovn, gennemstrømmende ly­sind­fald og direkte udgang til havens to terrasser, og hvis I står op før husets øvrige feriegæster, kan I lukke døren ind mod soveværelserne, så I kan høre radio eller se morgen-TV, mens I for­be­re­der dagens første måltid.

Nyd livet udenfor
Havemøbler, lig­ge­sto­le og parasol sørger for, at I kan sidde be­ha­ge­ligt, uanset om det er tid til at spise frokost i solen eller få en mid­dag­slur i skyggen på en af grundens to flotte træterrasser og vil I grille om aftenen, er der na­tur­lig­vis mulighed for det. Sandkassen og gyngerne kan børnene få glæde af, og bilen kan holde trygt i carporten.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Thorup Strand er et skønt sted at holde ferie, for det gamle fi­sker­le­je ligger midt i Jam­mer­bug­tens smukke natur, der byder på store skove, åbne he­deland­ska­ber og selvfølgelig Ve­ster­ha­vet. Få meter fra som­mer­hu­set begynder Vester Thorup Klit­plan­ta­ge, hvor I kan udforske de mange van­dre­ru­ter, cykle langs med Ve­st­kyst­stien og boltre jer på sko­v­le­ge­plad­sen. Vil I hellere tilbringe solskin­sti­mer­ne ved vandet, er der blot 550 meter til Ve­ster­ha­vet, så der er rig mulighed for at få en daglig dukkert og for at få indblik i det bæredygtige kyst­fi­ske­ri, som stadig bliver drevet fra kyst­lan­dings­plad­sen. Er det ikke nok at kigge på, kan I smage de frisk­fan­ge­de lækkerier hos Thorup­strand Fiskehus, der både fungerer som fi­skeud­salg og madhus.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
115 m² Hus
Bygget i 2020
Jordvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

3,5 km til re­stau­rant
8,8 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt