Logo_Web

Ve­lind­ret­tet sommerhus på lukket vej ved Kollerup Plantage

Hus-ID: JB185
Poppelvej 26, Kollerup Klit
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

En dejlig solskin­ster­ras­se, brændeovn i stuen og en sauna på badeværelset – det er bare et lille udvalg af hyg­ge­de­tal­jer i dette dejlige sommerhus, der ligger for enden af en lukket vej som nabo til Kollerup Plantage.

Velkommen indenfor
Det 79 m2 store træsommerhus er opført i 2004 og har en lys og ind­by­den­de in­dret­ning. Planløsningen passer perfekt til seks personer, for den byder på tre gode soveværelser, der alle er udstyret med dob­belt­sen­ge. Badeværelset har foruden bruser og va­ske­ma­ski­ne også en sauna, der lægger op til rendyrket af­slap­ning – når I altså ikke flader ud i stuens sofa med ild i brændeovnen og en god film på fladskærmen. Har I brug for en mid­dag­slur, er stuens alkove perfekt til formålet, og når det er ved at være spisetid, kan I gå i gang med at trylle et lækkert feriemåltid frem i det åbne og ve­lind­ret­te­de køkken.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets træterrasse breder sig mod øst, syd og vest, så I får nemt ved at finde en solrig op­holds­plads dagen lang. Trænger I til skygge, kan I sætte jer ind under overdækningen eller slå pa­ra­sol­len op. På græsplænen er der plads til fri ud­fol­del­se – og uanset om I slapper af, leger eller spiller bold, kommer det til at ske i rolige og ugenerede om­gi­vel­ser takket være be­lig­gen­he­den for enden af den lukkede Poppelvej.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som det sidste hus på Poppelvej breder Kollerup Plantage sig lige nord for grunden. I får med andre ord særdeles nemt ved at begive jer ud i det grønne, og det kan både ske til fods og på cykel. Kører I mo­un­tain­bi­ke, kan I fortsætte til den nærliggende Svinkløv Plantage for at prøve den 21 km lange MTB-rute, og trænger I nærmere til at dase på stranden, er der bare fem kilometer til Kollerup Strand og Ve­ster­ha­vet. Endnu kortere afstand har I til Fjer­rits­lev, hvor I nemt kan klare ferieindkøbene, spille golf, gå i biografen og meget mere.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
79 m² Hus
Bygget i 2004
838 m² Grunda­re­al
Elkedel
Emhætte
Kaf­fe­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,1 km til indkøb
2,1 km til re­stau­rant
1,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt