Logo_Web

Rummeligt pool- og ak­ti­vi­te­tes­hus i Tranum Ferieby. Perfekt til flere familier eller sam­men­kom­ster

Hus-ID: JB500
Kronvildtvej 31, Tranum Strand
24 gæster
10 soveværelser
3 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Drømmer I om at samle hele familien eller ven­ne­grup­pen til en ferie med masser af plads, hyggelige fælles­stun­der og ak­ti­vi­te­ter for alle aldre? På Kron­vildt­vej i Tranum finder I dette rummelige feriehus med plads til hele 24 personer fordelt på 10 gode soveværelser – perfekt til flere familier, ge­ne­ra­tio­ner eller forlængede weekender, hvor alle kan være samlet under samme tag. Her er swim­m­ing­pool, ak­ti­vi­tets­rum og mange sjove og gratis fa­ci­li­te­ter lige udenfor døren.

Velkommen indenfor
Husets naturlige sam­lings­punkt er det store op­holds­rum med god plads omkring spi­se­bor­det og i sofahjørnet, så I kan nyde ferien sammen – både til måltider, spil og af­slap­pen­de aftener. Det ve­lud­sty­re­de køkken gør det nemt at lave mad til mange, og her er både to ovne, to op­va­ske­ma­ski­ner samt stort køleskab og fryser, så ferien bliver så bekvem som muligt. Når det er tid til leg og un­der­hold­ning, kan I samles i det store ak­ti­vi­tets­rum med blandt andet poolbord, dart og airhockey, mens husets po­o­laf­de­ling indbyder til timevis af sjov og af­slap­ning. Her finder I både swim­m­ing­pool, brusere, sauna og et spabad til 2 personer – perfekt efter en dag fuld af op­le­vel­ser. Hele huset er desuden udstyret med gulvvarme, som giver ekstra komfort året rundt.

Pool størrelse:
L 4,85 x B 3,90 cm.

Nyd livet udenfor
Udendørs er der god plads til både af­slap­ning og ak­ti­vi­te­ter. Flere bord-bænkesæt gør det nemt at samle alle til frokost i solen eller lange som­mer­af­te­ner under åben himmel, og den store græsplæne er ideel til boldspil og havespil for både børn og voksne. Der er desuden gode par­ke­rings­mu­lig­he­der ved huset, hvilket gør det praktisk, når mange ankommer samlet. Fra huset er der kun cirka 275 meter til områdets gratis fælles­fa­ci­li­te­ter, som giver ekstra mu­lig­he­der for leg, kon­kur­ren­cer og hyggelige fe­ri­estun­der.

Fællesområde
Som­mer­hu­set ligger i et helt unikt område, hvor fælles­a­re­a­let spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle ge­ne­ra­tio­ner og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende ak­ti­vi­te­ter; Fod­bold­golf med 9 huller, Disc-golf, velholdt mi­ni­gol­f­ba­ne fra 2022, samt krolfbane med kro­ket­hul­ler. Der er mange mu­lig­he­der for fodbold, både på græs og på stre­et­ba­nen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til bea­ch­vol­ley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere for­skel­li­ge fit­nes­ssta­tio­ner. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rut­sje­ba­ne, legehus, svævebane, ba­lan­ce­bom, ed­der­kop­pe­net og vippe. Efter dagens ak­ti­vi­te­ter kan I slappe af i gril­l­hyt­ten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tranum er et skønt ferieområde omgivet af storslået natur og spændende op­le­vel­ser for hele familien. Et besøg i Fosdalen er næsten et must – her kan I opleve den smukke natur med kuperede land­ska­ber, stejle skrænter og frodig ve­ge­ta­tion, som adskiller sig markant fra resten af Jam­mer­bug­ten. Fra huset er der heller ikke langt til Tranum Strand, hvor Ve­ster­ha­vet byder på brede sand­stran­de, frisk havluft og smukke sol­ned­gan­ge året rundt. Er I til aktive na­tu­ro­p­le­vel­ser, er Slet­te­strand kendt som et af Danmarks bedste områder til mo­un­tain­bi­ke med spændende MTB-spor gennem skov og kuperet terræn. Familien kan også tage en tur til Fårup Som­mer­land, som byder på sjove for­ly­stel­ser, vandland og op­le­vel­ser for både børn og voksne. Her er der kort sagt masser af mu­lig­he­der for at skabe fe­ri­e­min­der sammen – uanset om I er til af­slap­ning, natur eller actionfyld­te ak­ti­vi­te­ter.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

24 voksne
4 stk husdyr
267 m² Hus
Bygget i 2011
Oliefyr
Elkedel
Emhætte

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 3
Entré
Gæ­ste­toilet : 2
Køkken
Soverum : 10
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

2,1 km til indkøb
3,9 km til re­stau­rant
14,0 km til golfbane
275 m til fælles legeplads

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

    Tranum Ferieby

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt