Logo_Web

Nybygget kva­li­tets­som­mer­hus med sauna og vild­marks­bad

Hus-ID: JB164
Poppelvej 16, Kollerup Klit
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

LEJE AF HUSET ER INKL. FORBRUG (EL, VAND OG VARME)

I Kollerups hyggelige som­mer­hu­s­område har I nu mulighed for at holde ferie i dette smukke nybyggeri. Inden døre kan I blandt andet slappe af nær brændeovnen og i saunaen, og ude er vild­marks­ba­det med til at forlænge udesæsonen på den store, sydvendte terrasse.

Velkommen indenfor
Det 102 m2 store sommerhus er opført i 2021 med lyse trævægge, loft til kip og store vin­du­es­par­ti­er, der alt sammen bidrager til den rare og be­ha­ge­li­ge atmosfære. Et moderne, åbent køkken pynter i op­holds­af­de­lin­gen, der også er indrettet med spisebord til otte personer og et skønt sofahjørne med brændeovn og stor fladskærm med Chro­mecast. Her skal det for øvrigt nævnes, at der er lyn­hur­tigt internet i huset, og derfor er det intet problem at streame film og serier. Som­mer­hu­sets øvrige rum er alle flot og funk­tio­nelt indrettet: De tre soveværelser er udstyret med dob­belt­seng, og på hemsen er der to gode boks­madras­ser, så her kan I også sove kom­forta­belt. Endelig er der to badeværelser i huset, hvoraf det største byder på en dejligt rummelig sauna.

Nyd livet udenfor
Rammen om fe­ri­e­li­vet er mindst lige så skøn ude i det fri på den 1.600 m2 store na­tur­grund. Vil I slappe af på terrassen, skal I først vælge mellem det overdækkede og det åbne ter­ras­se­område, inden I slår jer ned i havemøblerne – og I kan selvfølgelig også overveje, om det er tid til at læne sig tilbage i vild­marks­ba­det. I stort set al slags vejr føles det som en herlig san­se­op­le­vel­se at sidde i et varmt bad og mærke fe­ri­e­fre­den helt ind i kroppen. Har I elbil, er det en vigtig detalje, at der er lader til elbiler på grunden.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger på den lukkede Poppelvej, som er sidste vej i som­mer­hu­s­området før Kollerup Plantage. Derfor er det særdeles let at tage ud i det grønne – uanset om det er en løbetur, en cy­ke­lud­flugt eller en fa­mi­lie­ven­lig skovtur med madpakke i rygsækken, I vil ud på. Turen kan også gå ud til Jam­mer­bug­tens smukke strande, for I skal selvfølgelig ud til kysten, når I holder ferie så tæt på Ve­ster­ha­vet. Kollerup Strand ligger cirka fem kilometer væk, men også Svinkløv Strand og Slet­te­strand er værd at besøge i lokalområdet. Skal der købes ind til af­tens­ma­den, er der kort afstand til Fjer­rits­levs bymidte, hvor I også kan tage ud at spise og ose i butikker.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
102 m² Hus
Bygget i 2021
Vild­marks­bad
Solenergi
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Hems
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,1 km til re­stau­rant
1,5 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

    Idrætscenter Jammerbugt

  • Rengøring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt
Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. I Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bug­ten har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.
Feriepartner Jammerbugt