Beskrivelse
Lyst og venligt sommerhus med gode faciliteter i børnevenligt sommerhusområde
Store vinduespartier og højt til loftet, spabad på badeværelset, fantastiske legefaciliteter og flotte naturomgivelser – det er blot et lille udvalg af kvaliteter, som I kan se frem til, når I holder ferie i dette dejlige sommerhus.
Indretning
Huset er fra 2010, og er opført med højt til luftet og store vinduespartier som lukker det dejlige nordjyske lys ind i huset og skaber en behagelig og afslappende atmosfære. Opholdsrummet er åbent og rummeligt, og man kan fra køkkenet derfor sagtens følge med i, hvad der foregår i både stuen og ved spisebordet. Køkkenet er moderne og godt udstyret, ligesom resten af huset er indrettet med behagelige møbler i en god kvalitet. Der er to badeværelser og det ene endda med lækkert spabad og sauna, som kan benyttes til afslapning efter en dag ved stranden, i naturen eller ved områdets mange aktiviteter. Huset råder over tre soveværelser og er oplagt til både børnefamilien eller et vennepar, som ønsker lidt kvalitetstid sammen.
Udendørs
Stuens store glaspartier sørger ikke bare for godt lysindfald og en fin grøn udsigt, men giver jer også direkte adgang til terrassen. Den smyger sig om husets sydvestlige side, så der er rig mulighed for at finde en solrig opholdsplads med læ i løbet af dagen og den overdækkede del indbyder til hygge omkring grillen til langt ud på aftenen. Med til dette sommerhusområde, hører et stort lege- og aktivitetsområde med multibane, minigolf, volleyballbane, legeplads, fodboldgolf og meget mere til glæde for legebørn i alle aldre. Se også områdets egen hjemmeside; ww.tranumferieby.dk
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, nyanlagt minigolfbane fra 2022 samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Beliggenhed
Tranum Ferieby er beliggende i noget af Nordjyllands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og alternativt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange vandrerute, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Vesterhavet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt ferieindslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kantareller og svampe i de omkringliggende plantager bl.a. ved Bredesande ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger handelsbyerne Brovst og Fjerritslev i nærheden, her finder I også hyggelige specialbutikker og spisesteder året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland, kan det også sagtens lade sig gøre.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GOLFFERIE? Som gæster i dette hus, kan I booke greenfee med 50% rabat på de smukke baner ved Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev.