Rummeligt pool- og aktiviteteshus i Tranum Ferieby. Perfekt til flere familier eller sammenkomster
Hus-ID: JB500Drømmer I om at samle hele familien eller vennegruppen til en ferie med masser af plads, hyggelige fællesstunder og aktiviteter for alle aldre? På Kronvildtvej i Tranum finder I dette rummelige feriehus med plads til hele 24 personer fordelt på 10 gode soveværelser – perfekt til flere familier, generationer eller forlængede weekender, hvor alle kan være samlet under samme tag. Her er swimmingpool, aktivitetsrum og mange sjove og gratis faciliteter lige udenfor døren.
Velkommen indenfor
Husets naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum med god plads omkring spisebordet og i sofahjørnet, så I kan nyde ferien sammen – både til måltider, spil og afslappende aftener. Det veludstyrede køkken gør det nemt at lave mad til mange, og her er både to ovne, to opvaskemaskiner samt stort køleskab og fryser, så ferien bliver så bekvem som muligt. Når det er tid til leg og underholdning, kan I samles i det store aktivitetsrum med blandt andet poolbord, dart og airhockey, mens husets poolafdeling indbyder til timevis af sjov og afslapning. Her finder I både swimmingpool, brusere, sauna og et spabad til 2 personer – perfekt efter en dag fuld af oplevelser. Hele huset er desuden udstyret med gulvvarme, som giver ekstra komfort året rundt.
Pool størrelse:
L 4,85 x B 3,90 cm.
Nyd livet udenfor
Udendørs er der god plads til både afslapning og aktiviteter. Flere bord-bænkesæt gør det nemt at samle alle til frokost i solen eller lange sommeraftener under åben himmel, og den store græsplæne er ideel til boldspil og havespil for både børn og voksne. Der er desuden gode parkeringsmuligheder ved huset, hvilket gør det praktisk, når mange ankommer samlet. Fra huset er der kun cirka 275 meter til områdets gratis fællesfaciliteter, som giver ekstra muligheder for leg, konkurrencer og hyggelige feriestunder.
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, Disc-golf, velholdt minigolfbane fra 2022, samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tranum er et skønt ferieområde omgivet af storslået natur og spændende oplevelser for hele familien. Et besøg i Fosdalen er næsten et must – her kan I opleve den smukke natur med kuperede landskaber, stejle skrænter og frodig vegetation, som adskiller sig markant fra resten af Jammerbugten. Fra huset er der heller ikke langt til Tranum Strand, hvor Vesterhavet byder på brede sandstrande, frisk havluft og smukke solnedgange året rundt. Er I til aktive naturoplevelser, er Slettestrand kendt som et af Danmarks bedste områder til mountainbike med spændende MTB-spor gennem skov og kuperet terræn. Familien kan også tage en tur til Fårup Sommerland, som byder på sjove forlystelser, vandland og oplevelser for både børn og voksne. Her er der kort sagt masser af muligheder for at skabe ferieminder sammen – uanset om I er til afslapning, natur eller actionfyldte aktiviteter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tranum Ferieby
Rengøring inklusiv





