Logo_Web

Hyggeligt sommerhus på ugeneret na­tur­grund

Hus-ID: JB260
Blåbærstien 76, Thorup Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I kommer til at bo i fredelige og naturskønne om­gi­vel­ser i dette hyggelige sommerhus ved Thorup Strand. Huset ligger på en stor og ugeneret na­tur­grund på en lukket vej, og Ve­ster­ha­vet er så tæt på, at turen ned til stranden oplagt kan klares til fods.

Velkommen indenfor
Her på Blåbærstien kan I se frem til at nyde dagene i en velbygget fe­ri­e­bo­lig på 79 m2. Inden døre er atmosfæren rar og ind­by­den­de, så man får straks lyst til at indtage stuen og de tre gode soveværelser. Melder sulten sig lige fra ankomsten, kan I begynde at gøre klar til det første feriemåltid i det åbne køkken, der er udstyret med op­va­ske­ma­ski­ne, mikroovn og andre or­dent­li­ge hvi­de­va­rer. Skal der slappes af, kan I sætte jer godt til rette i so­faaf­de­ling – eventuelt med ild i brændeovnen og en tændt var­me­pum­pe, hvis vejret lægger op til det. Trænger I til un­der­hold­ning, byder stuen på en stor fladskærm, og her skal det bemærkes, at tv skal streames via egne abon­ne­ment­er – hvilket en 300/300 Mbit wi-fi-for­bin­del­se sørger for at muliggøre. Desuden kan vi fremhæve, at der er gulvvarme i både køkken, entré og badeværelse, og endelig også, at annekset er til privat brug og derfor ikke del af lejemålet.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets 1.260 m2 store grund rammes på smukkeste vis ind af grantræer og lyng, så ter­ras­se­af­slap­ning og leg på græsplænen kommer til at foregå i flotte og fredelige rammer. Ved huset er der to terrasser at vælge imellem og både åbne og overdækkede områder, så I kan frit vælge mellem sol og skygge, inden I sætter jer i ha­ve­sto­le­ne eller begynder at tænde op i grillen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Blåbærstien er en lukket vej i udkanten af Thorup Strands hyggelige og fa­mi­lie­ven­li­ge som­mer­hu­s­område. Det er et skønt sted at slappe af, og hvis I er vilde med na­tu­ro­p­le­vel­ser og fysiske ak­ti­vi­te­ter, får I samtidig rig mulighed for at bruge kroppen ude i den friske luft. Vil I bade i Ve­ster­ha­vet, bygge sandslot­te eller trave langs med kysten, ligger stranden bare 1,3 kilometer væk, mens Vester Thorup Klit­plan­ta­ge indbyder til både korte og lange udflugter til fods eller på cykel. Vil I virkelig have overblik over hav og land, skal I tage til Bulbjerg for at nyde den fænomenale udsigt – og hvis ap­pe­tit­ten vækkes af alle ak­ti­vi­te­ter­ne, kan I se frem til en lækker frokost eller aftensmad hos Thorup­strand Fiskehus.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
79 m² Hus
Bygget i 2001
1.260 m² Grunda­re­al
Elvarme
Elkedel
Emhætte
Kaf­fe­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,0 km til re­stau­rant
8,2 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fa­sci­ne­ren­de og vildt, sådan er land­ska­bet ved Jam­mer­bug­ten. Her finder du nemlig stor­slå­e­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, hvide sand­stran­de og frodige skove med piblende hel­lig­kil­der. Hos Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt har vi et bredt udvalg af som­mer­hu­se fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de al­ler­bed­ste fe­ri­e­op­le­vel­ser.

Feriepartner Jammerbugt