Logo_Web

Stort kva­li­tets­som­mer­hus med fan­ta­stisk be­lig­gen­hed i klitterne

Hus-ID: 488
Tingodden 186, Aargab
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
1 stk husdyr

Hvad består det gode ferieliv af? Holder I af lækre middage med familien, en solbeskinnet stund på terrassen eller saunature og opkvik­ken­de dukkerter i havets bølger? Hele mo­le­vit­ten kan nemt blive del af jeres fe­ri­e­pro­gram, når I til­brin­ger dagene i dette skønne sommerhus, der ligger ud til den yderste klitrække ved Aargab Strand.

Indendørs

Som­mer­hu­set blev mo­der­ni­se­ret og tilbygget i 2008, så I har hele 120 flotte og ve­lind­ret­te­de kva­drat­me­ter at brede jer på. Atmosfæren er lys og skøn, og gennem vinduerne har I den flotteste udsigt til de høje klitter, der hæver sig over det naturskønne som­mer­hu­s­område. De tre soveværelser har gode bokssenge til i alt seks personer, og centralt i huset ligger to badeværelser, hvoraf det ene er med vaskesøjle og det andet med sauna. Husets skønne op­holds­miljø er også værd at bemærke. Ved entréen har I en lille kon­tor­plads, mens et stort og ind­by­den­de køkken-alrum ligger i husets nordøstlige ende. Her er der brændeovn, fladskærms-tv og meget andet, der gør det til et perfekt sted at samles hele familien og hvis I har mere lyst til en rolig stund med en god bog, kan I rykke ind i pej­sestu­en, hvor I kan sidde kom­forta­belt i skæret fra flammerne.

Udendørs

Udsigten til klitterne og det åbne landskab er mindst lige så smuk, når I sidder ude i det fri på husets terrasser. I kan vælge mellem både overdækkede og helt åbne sid­de­plad­ser, og mon ikke I kan finde en god krog med læ, hvor I kan hygge jer med en kop kaffe, mens I lader tankerne vandre og suger om­gi­vel­ser­ne til jer. Til børnene er der en gynge og god plads til at lege på den 2717 m2 store grund.

Be­lig­gen­hed

Hvis synet af klitterne giver jer lyst til en strandtur, bliver det ikke meget nemmere. I skal bare krydse Tingodden og begynde op­stig­nin­gen, og når I står på toppen af klitrækken, åbenbarer den smukke sand­strand og Ve­ster­ha­vet sig. Efter en dukkert eller en gåtur langs med kysten kan I smutte tilbage til huset – eller I kan fortsætte videre ud i Holmsland Klits smukke natur. I har kort afstand til Ringkøbing Fjord, der byder på skønne surfspots, godt fiskevand og et rigt fugleliv, og Hvide Sandes bymidte er kun fem kilometer væk, hvis I vil shoppe, på re­stau­rant eller se, hvad der sker i den hyggelige havneby.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
120 m² Hus
Bygget i 1986
Renoveret i 2008
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue : 2

Afstande

100 m til kysten
4,5 km til re­stau­rant
19,0 km til golfbane
5,3 km til svømmehal
1.000 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande