Logo_Web

Sommerhus til 8 voksne med unik be­lig­gen­hed på kæmpe na­tur­grund og kun 400 meter fra Ve­ster­ha­vet.

Hus-ID: 609
Sønder Klitvej 224, Bjerregård
8 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

Træsommerhus på fan­ta­stisk na­tur­grund 400 meter fra Ve­ster­ha­vet

Drømmer I om at have masser af plads omkring jer og smuk natur til alle sider, når I holder ferie? Så skal I sætte kursen mod dette hyggelige træsommerhus, der ligger på vidt­strakt na­tur­grund på næsten 15 hektar. Ve­ster­ha­vet og Bjerregård Strand venter bare 400 meter væk, og mod øst kan I nyde den smukke udsigt over det åbne land mod Ringkøbing Fjord.

Indendørs

Det 124 m2 store sommerhus har ligget på klitheden siden 1961. De mange år i den salte havluft og solen har sat sine spor på facaden, for træet haret masser af patina og en flot, grå farve, der går i et med naturens farver. Inden døre er den klassiske som­mer­hus­for­nem­mel­se fint bevaret, for her er der trælister på væggene, brændeovn og andre hyg­ge­ska­ben­de detaljer. Siden opførelsen er mange moderne be­kvem­me­lig­he­der kommet til opva­ske­ma­ski­ne, ovn i ståhøjde og emhætte i det åbne køkken, og på badeværelset er der spabad og sauna, så af­ten­pro­gram­met kan stå på wellness og af­slap­ning. Den for­nuf­ti­ge planløsning giver plads til otte personer, for udover badeværelset rummer huset et gæstetoilet, fire soveværelser samt køkken og stue i åben for­bin­del­se. Især fra op­holds­rum­met er udsigten over land­ska­bet betagende, og terrassedørene gør det nemt at tage udea­re­a­ler­ne i brug. (TV i værelser kan kun benyttes ifbm. spil­le­kon­sol/streaming, med­brin­ges selv.)

Udendørs

Ikke kun fra stuen, men fra alle soveværelser og badeværelset har I direkte adgang til det fri. Med andre ord kan I hurtigt smutte ud for at trække frisk luft og nyde solen på ter­ras­ser­ne, der ligger både øst, syd og vest for som­mer­hu­set. Takket være grundens im­po­ne­ren­de størrelse er der langt til naboerne, og I kan være helt jer selv, når I slikker sol i lig­ge­sto­le­ne, griller og tager de naturskønne om­gi­vel­ser helt ind. Hvis I med­brin­ger et ladekabel, er der CEE-stik til elbilen, og har I egen havkajak eller lignende, kan I glæde jer over at have brugsret til en lille fjordhavn.

Be­lig­gen­hed

Der er lagt op til en uforg­lem­me­lig ferie for alle, der elsker naturen og havet, for som­mer­hu­set ligger helt fan­ta­stisk i det viltre kyst­land­skab bare 400 meter fra Bjerregård Strand og omtrent en kilometer fra Ringkøbing Fjord. Na­tur­grun­den går næsten helt ud til ve­st­ky­sten, og I skal bare følge en lille sti over heden og klitterne, før I kommer til Ve­ster­ha­vet og den smukke sand­strand. I Bjerregård ligger en helårsåben købmand, og lokalområdet byder på mange dejlige ud­flugts­mu­lig­he­der blandt andet til fi­sker­by­en Hvide Sande, fug­le­re­ser­va­tet Tipperne og hyggelige Vin­ter­le­je­havn ligger tæt på huset.

Andre faciliteter

8 voksne
2 stk husdyr
124 m² Hus
Bygget i 1961
Fjor­dud­sigt
Renoveret i 2007

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Gæ­ste­toilet
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 4
Stue

Afstande

430 m til kysten
7,5 km til re­stau­rant
29,0 km til golfbane
15,0 km til svømmehal
1,3 km til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste sol­ned­gan­ge fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sand­stran­de, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kuli­na­ri­ske op­le­vel­ser, så er Hvide Sande stedet. I Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande er vi din lokale spar­rings­part­ner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste fe­ri­e­op­le­vel­ser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.
Feriepartner Hvide Sande

Lokale op­le­vel­ser i Hvide Sande

Aktivitet hos Sportsfiskercenteret i Hvide Sande

Sport­s­fi­sker­cen­te­ret

Sport­s­fi­sker­cen­te­ret ved af­van­dings­slu­sen i Hvide Sande er et oplagt sted at prøve lykken med fi­ske­stan­gen under din ferie i sommerhus. Her kan både du og familiens mindste få en hyggelig og aktiv oplevelse ved vandet uanset om du er erfaren lyst­fi­sker eller prøver det for første gang.

Området omkring slusen, havnen og molerne er kendt som et af de bedste fi­ske­ste­derVe­st­ky­sten. Her har du gode chancer for at fange bl.a. sild, hornfisk og makrel, og der er næsten altid liv langs vandet, hvor lyst­fi­sker­ne står side om side og håber på at få noget på krogen.

Pige som står og kigger ind i akvariet

Jyl­landsakva­ri­et

I den au­ten­ti­ske og levende havneby Hvide Sande finder du Jyl­landsakva­ri­et, hvor du tørskoet kommer helt tæt ind på havets verden. Akvariet er indrettet i en tidligere fi­ske­fa­brik, og gør indtryk fordi både genbrug af maritime ar­te­fak­ter, historie og livet under van­d­over­fla­den smelter sammen i én sanselig ud­stil­ling, med duften af saltvand i luften.

Rundt omkring i ud­stil­lin­ger­ne kan du opleve genbrugte red­skabs­sku­re, driv­tøm­mer, gammelt bolværk og moletræ, en fjord­jol­le, og andre fine ting og genstande der stammer fra fi­ske­ri­ets stor­heds­tid, som tilsammen skaber en autentisk og stem­nings­fuld ramme.

Undervisning fra surfskolen WestWind i Hvide Sande.

WestWind Sur­f­sko­ler

I Hvide Sande kan du kombinere en herlig ferie i sommerhus med surfing og eventyr på vandet. Hvide Sande er nemlig en af de stærkeste vand­sport­s­desti­na­tio­ner i Danmark med plads til både garvede, let øvede og nye surfere. Ved Hvide Sande kan du slå dig løs i Ve­ster­ha­vets brusende bølger og det rolige, lave vand i Ring­kø­bing Fjord.

Westwind Sur­f­sko­ler har sur­f­cen­tre be­lig­gen­de nord og syd for Hvide Sande, hvor du kan lære at gebærde dig på vandet. Her har mange windsur­fe­re og ki­te­sur­fe­re trådt deres barnesko, og i dag er West Winds sur­f­kur­ser blandt nogle af de mest populære og an­er­kend­te fe­ri­e­op­le­vel­ser på Ve­st­ky­sten.

Lokale oplevelser i Hvide Sande