Logo_Web

Skøn fe­ri­e­lej­lig­hed med fjor­dud­sigt ved hav­ne­kaj­en i Hvide Sande

Hus-ID: 824
Mamrelund 6 2. A, Hvide Sande Strand og By
2 gæster
1 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Velkommen til denne flotte fe­ri­e­lej­lig­hed, der ligger helt centralt i Hvide Sande lige ud til Ringkøbing Fjord og havnen. Takket være den at­trak­ti­ve adresse kan I nyde udsigten over vandet fra både stuen og altanen, og på ganske kort tid kan I være nede ved kajkanten eller i den hyggelige bymidte.

Indendørs

Mere præcist er der tale om en en­de­lej­lig­hed på 67 m2, der ligger på anden sal i en flot ejendom fra 2017. In­dret­nin­gen er lys og stilfuld, og far­ve­to­ner­ne går smukt i spænd med de spektakulære fjor­dom­gi­vel­ser, som I kan kigge lige ud på fra stuen. Et moderne køkken er en in­te­gre­ret del af stuen, som også byder på spisebord og so­faaf­de­ling med fladskærms-tv, og derudover er der et rummeligt soveværelse og et godt badeværelse med bruser, va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler. Med sådan en planløsning er lej­lig­he­den perfekt til to personer, der trænger til en af­slap­pen­de ferie i rolige om­gi­vel­ser.

I ejen­dom­men er der for øvrigt elevator, og ude er der gode par­ke­rings­for­hold – og endelig skal det nævnes, at slutrengøring, forbrug og linned er in­klu­de­ret i prisen.

Udendørs

Der er altaner på begge sider af lej­lig­he­den, og her er det især den østvendte, der imponerer med sin skønne pa­nora­maud­sigt. Står I tidligt nok op, bliver I belønnet med den flotteste solopgang over fjorden, og når I ser fi­skejol­ler­ne komme ind med dagens fangst, føles det som om, at I kigger lige ud på selve essensen af Hvide Sande. Vil I nyde dagens sene solstråler, er det nu også skønt at sidde på vestsiden af lej­lig­he­den, hvor I kan se ind mod byen og havnemiljøet.

Be­lig­gen­hed

Fe­ri­e­lej­lig­he­den ligger så centralt, som man stort set kan komme i Hvide Sande. Den lille, lukkede vej Mamrelund fører jer lige hen til bymidten, så hvis I vil ud at spise eller får spontant lyst til en is, er der ikke langt fra tanke til handling. Vil I smage alt i byens røgerier, kan I købe et udvalg med hjem til frokosten i lej­lig­he­den, og bagefter kan I gå tur langs med havnen eller sætte jer for selv at fiske ved en af byens fi­ske­plad­ser. Dagen kan også foregå ved Hvide Sandes skønne sydstrand, der ligger i kort gåafstand fra fe­ri­e­bo­li­gen, og hvis I surfer eller dyrker andre former for vandsport, kan I glæde jer til at boltre jer på Ringkøbing Fjord.

We­e­kendop­hold og Miniferie

Der er ankomst og afrejse på fredage eller mandage. Der er mulighed for we­e­kendop­hold fra fredag mandag (3 over­nat­nin­ger) eller miniferie fra mandag fredag (4 over­nat­nin­ger).

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

2 voksne
1 stk husdyr
67 m² Hus
Bygget i 2017
Elevator
Fjor­dud­sigt
Panorama

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Soverum
Stue

Afstande

10 m til kysten
100 m til re­stau­rant
15,0 km til golfbane
900 m til svømmehal
10 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Sen­ge­lin­ned inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande