Logo_Web

Ugeneret sommerhus med udsigt til Ring­kø­bing Fjord

Hus-ID: 319
Gammeleng 16, Nr. Lyngvig
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hvis I drømmer om at bruge fe­ri­e­da­ge­ne i skønne om­gi­vel­ser, hvor I har masser af plads til at være jer selv, så er dette feriehus noget for jer. Som­mer­hu­set ligger på en skøn grund, der er godt afskærmet af bølgende klitter og frodig natur, og fra huset og ter­ras­ser­ne har I udsigt til Ringkøbing Fjord.

Indendørs

Rummene emmer af klassisk charme, og I kan glæde jer til at indtage et feriehus, hvor store vin­du­es­par­ti­er trækker det naturlige lys ind og giver udsigt til om­gi­vel­ser­nes smukke natur. Dette oplever I bedst i op­holds­af­de­lin­gen, der består af køkken og stuer i åben for­bin­del­se. I køkkenet er der god plads til at være sammen om at lave mad, og med op­va­ske­ma­ski­nen går op­ryd­nin­gen nemt. Retterne serveres let ved bordet i spi­sestu­en, hvor brændeovnen sørger for en behagelig tem­pe­ra­tur, mens fritlagte bjælker skaber en hyggelig atmosfære. Foruden spi­se­bor­det er her et hyggeligt so­faar­ran­ge­ment, hvorfra I kan nyde udsigten til Lyngvig Kirkes tårn og fjorden, og her er so­l­op­gan­ge­ne med mor­genkaf­fen spektakulære. So­faar­ran­ge­men­tet er stedet, hvor I kan læse en god bog eller se tv, og den anden stue er det oplagte rum til at spille brætspil og lave andre fællesak­ti­vi­te­ter. Husets tre soveværelser giver sen­ge­plad­ser til seks personer. Begge badeværelser er nye fra 2023 og er indrettet med wc, bru­se­ni­che og vaskesøjle og det andet har bruser og wc.

Udendørs

Omkring huset findes skønne terrasser, hvor I kan nyde udelivet. Mod øst og syd har I en stor, delvist overdækket terrasse, hvor I kan nyde mor­genkaf­fen og som­mer­froko­sten i solen. Herfra har I også udsigt til fjorden, der tager sig al­ler­bedst ud, når morgensolen stiger op og farver himlen og vandet gyldent. Mod nordvest har I yder­li­ge­re en delvist overdækket terrasse, og her kan I lade jer betage af dagens sidste sol og sol­ned­gan­gen bag klitterne. Har I børn med, vil de elske le­gea­re­a­let med gynger, rut­sje­ba­ne og sandkasse. Endelig er her en udebruser, hvor sand og salt kan skylles af efter en tur ved havet.

Be­lig­gen­hed

Ve­ster­ha­vet er stedet, hvor I kan nyde en frisk dukkert eller gå lange ture langs stranden, hvis vinden rusker, og havet viser tænder. Området byder på smukt, vestjysk klit­land­skab, og her er gode forhold for lyst­fi­ske­ri samt wind- og ki­te­sur­fing. I Hvide Sande finder I gode spi­se­ste­der og fi­ske­hand­le­re, mens Søndervig byder på tropisk badeland.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
105 m² Hus
Bygget i 1970
Delvis renoveret i 2005
Fjor­dud­sigt
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue : 2

Afstande

500 m til kysten
4,5 km til re­stau­rant
9,5 km til golfbane
4,5 km til svømmehal
500 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande