Logo_Web

Hyggeligt sommerhus med stort anneks og udsigt til Ring­kø­bing Fjord

Hus-ID: 350
Fyrmarken 12, Nr. Lyngvig
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
1 stk husdyr

Stuens brændeovn, udestuen og den seks­kan­te­de ha­ve­pavil­lon er med til at gøre feri­e­op­le­vel­sen ekstra hyggelig i dette dejlige sommerhus til otte personer. Det pynter selvfølgelig også, at der er udsigt til Ringkøbing Fjord fra huset, og fra na­tur­grun­den kan I nyde synet af Lyngvig Fyr.

Indendørs

I kan sagtens holde ferie to børnefamilier sammen, for der er to soveværelser i annekset såvel som i selve som­mer­hu­set. Der er også to badeværelser at gøre godt med, hvoraf som­mer­hu­sets er udskiftet i 2023, mens anneksets baderum har en praktisk pus­le­plads. In­dret­nin­gen i de to bygninger giver jer mulighed for at få lidt privatliv, og samtidig har I god plads til at være sociale i som­mer­hu­sets store op­holds­af­de­ling. Den består af køkken og stue i åben for­bin­del­se, og fra stuen har I direkte adgang til en udestue, der er indrettet med spisebord og en hyggelig briks, der inviterer til en mid­dag­slur efter som­mer­froko­sten. I stuen har I udsigt til Ringkøbing Fjord gennem det store, østvendte gavlvin­due, og med brændeovn og stort fladskærms-tv er der lagt op til mange gode hyg­ge­stun­der. Når der skal laves mad, har I gode ar­bejds­for­hold i det pæne og ve­lud­sty­re­de køkken.

Udendørs

Hvis vejret er for godt til at blive inden døre, kan I dække op ved ha­ve­bor­det og indtage måltiderne på ter­ras­ser­ne, der breder sig syd og øst for huset. Det er også muligt at grille, og hvis I ikke kan få nok af de lyse som­mer­af­te­ner, kan I rykke ind i ha­ve­pavil­lo­nen og tænde for ter­ras­se­var­me­ren, når det bliver for køligt at sidde ude i det fri. I løbet af dagen kan børnene hygge sig med na­tur­grun­dens le­ge­red­ska­ber blandt andet en sandkasse, der er formet som et skib. Der er også fodboldmål, hvis I vil spille bold på græsplænen, og bilen kan holde i indkørslen.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­set ligger midt i Nr. Lyngvig, og I har kort gåafstand til både Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. For eksempel har I få hundrede meter til Lyngvigs char­me­ren­de lille fjordhavn, hvorfra I kan sejle ud, hvis I har medbragt kajakker. Vil I hellere opleve det smukke landskab lidt fra oven, kan I gå hen til Lyngvig Fyr, der må have en af de mest spektakulære pa­nora­maud­sig­ter på hele Holmsland Klit. Turen til Ve­ster­ha­vet kan klares til fods, og cirka fem kilometer væk ligger den hyggelige havneby Hvide Sande.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
32 m² An­nek­s­a­re­al
88 m² Hus
Bygget i 1971
Delvis renoveret i 2023
Fjor­dud­sigt

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Havestue
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

600 m til kysten
5,0 km til re­stau­rant
9,0 km til golfbane
5,0 km til svømmehal
600 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg
MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste sol­ned­gan­ge fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sand­stran­de, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kuli­na­ri­ske op­le­vel­ser, så er Hvide Sande stedet. I Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande er vi din lokale spar­rings­part­ner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste fe­ri­e­op­le­vel­ser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.
Feriepartner Hvide Sande

Lokale op­le­vel­ser i Hvide Sande

Dreng på wakeboard i vandet

Kabelpark

Har du lyst til fart, sjov og en aktiv oplevelse på som­mer­hus­fe­ri­en, er Kabelpark i Hvide Sande et rigtig godt bud. Her kan du prøve kræfter med wakeboard og vandski på Ring­kø­bing Fjord, og køre sammen med de andre, som du kender det fra pisterne i Alperne.

Kabelpark er en ka­bel­dre­vet vandski- og wakeboard-bane, hvor du som i en slæbelift bliver trukket hen over vandet. Det er en be­gyn­der­ven­lig vandsport, hvor suc­ces­ra­ten for førs­te­gangs­u­dø­ve­re er over­ra­sken­de høj - og altid sjov. De fleste fanger lyn­hur­tigt teknikken, og med et in­tro­kur­sus i bagagen kan også de mindre børn have den fedeste optur når de lærer at beherske skiene eller boardet.

Lokale oplevelser i Hvide Sande