Fantastisk beliggenhed med panoramaudsigt
Hus-ID: FJ1602Velkommen indenfor
Nyd ferien i dette smukt beliggende feriehus. Huset har 2 værelser med gode senge samt et anneks med soveplads til yderligere 2 gæster. Det er et hus med træværk næsten overalt med den charme dette har. Køkkenet er åbent i sammenhæng med spisehjørnet. Uden for måltiderne er husets sofagruppe det perfekte sted at slappe af med en god bog eller TV eller simpelthen bar nyde udsigten til Fjorden
Nyd livet udenfor
Udendørs har huset 3-4 terrasser med den smukkeste udsigt til fjord og bro samt til Frederikssunds marina. På terrasserne kan man flytte sig alt efter hvor solen står i løbet af dagen. Her er der havemøbler, parasol og solsenge til rådighed når den danske sommer viser sig fra sin pæne side. Det er også på terrassen bag huset at gasgrillen står klar til at frembringe de bedste måltider måske tilberedt af områdets lokale råvarer. Husk altid at have en god flaske rosévin liggende i køleskabet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Lige udenfor huset er der gode udflugtsmuligheder. Tager du cyklen eller bilen, er Svanholm Gods eller Selsø slot et godt forslag som udflugtsmål, eller tage en tur på Fjordstien hvor du kommer rundt i naturen langs fjorden. Området byder på flere gode spisesteder, Gershøj Kro eller Gerlev Kro kan nævnes blandt flere.
Både svømmehal, Kultur- og hav bad, golfbane samt Frederikssunds byliv med mange attraktioner er inden for en meget kort afstand af huset, oplev Frederikssund på Vikingebopladsen hvor der spilles Vikingespil om sommeren eller Frederikssund Festival i august, Danmarks hyggeligste festival, eller oplev en af byens spisesteder - der er et rigt udvalg.
Kørselsafstand:
Roskilde 33 km. ( 30 min. ) med Domkirke, Vikingeskibsmuseet og stort udvalg af restauranter
Frederikssund 10 km. ( 15 min. ) med Vikingeplads mm. og bredt udvalg af spisesteder.
København 55 km.( 55 min. ) Tivoli, Opera og alt hvad en storby indeholder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Vand inklusiv











