Skønt feriehus med smuk Fjordudsigt. Hvor naturen er både tæt på og langt fra byen
Hus-ID: FJ1600
Velkommen indenfor i dette rummelige feriehus med sengeplads til 5 personer i 2 værelser.
I dette sommerhus har du køkken og alrum ud i et, samt en dejlig lys stue med brændeovn til rådighed når det er koldt i vejret. Huset er opvarmet med gulvvarme i flere rum og en luft til luft varmepumpe med kølefunktion i resten af huset. Der er solceller på taget. Huset byder på en flot udsigt over Roskildefjord til Frederikssund Marina og Kronprinsesse Marys Bro. Nyd livet og udsigten fra en vindafskærmet terrasse med et glas rosevin inden for rækkevidde.
Nyd livet udenfor.
Der er flere frugttræer i haven og en trampolin til de yngste i familien. Både svømmehal, Kultur- og havbad og golfbane samt Frederikssunds byliv med mange attraktioner er inden for en meget kort afstand af huset. Der er mindre end en times kørsel i bil før du kan stå på Rådhuspladsen i København.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Lige udenfor huset er der gode udflugtsmuligheder. Tager du cyklen eller bilen, er Svanholm Gods eller Selsø slot et godt forslag som udflugtsmål, eller tage en tur på Fjordstien hvor du kommer rundt i naturen langs fjorden. Området byder på flere gode spisesteder, Gershøj Kro eller Gerlev Kro kan nævnes blandt flere. I kan også indenfor ca. 30 min. komme til Roskilde og opleve den gamle domkirkeby og besøge vikingeskibsmuseet mm. Tag til Frederikssund på Vikingebopladsen hvor der spilles Vikingespil om sommeren eller oplev Frederikssund Festival i august, Danmarks hyggeligste festival, eller oplev en af byens spisesteder - der er et rigt udvalg.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Nyd den smukke udsigt til Roskilde fjord. I perioden fra den 15.04 – 01.11 går der køer og kalve på
engen foran fjorden. Der kommer havørne, som sætter sig ud for huset på pælene langs fjorden.
Svaner og mange arter af ænder og gæs ses på engen sammen med lærker og andre fugle.
Man kan se Marbæk havn på den anden side af fjorden.
Der afholdes kapsejladser hver tirsdag og onsdag aften lige uden for på fjorden.
Kronprinsesse Marys bro kan ses til højre ned ad fjorden.
Til venstre kan man se Frederikssund by. Gå ture langs fjorden på stierne og cykel på fjordstien, som går langs fjorden fx til Frederikssund eller helt til Roskilde.
Besøg Rosenhaven, som ligger i selve Gerlev by.
Benyt den nye badebro, som sættes op i løbet af 2026.
Besøg Gerlev kro og få en god frokost eller Frederikssund golfklub med en herlig udsigt over Roskilde fjord.
Rigtig god ferie
Birgit og Jack
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv



