Stort fantastisk sommerhus med udsigt til vandet
Hus-ID: FJ2600
Velkommen indenfor
Nyt sommerhus på 130m2 fra 1980 med løbende renovering senest i 2025, fantastisk smagfuldt indrettet i kvalitetsmaterialer med alle nødvendige faciliteter. Man træder ind i entreen, hvor der er adgang til gæstetoilet og 2 af husets soverum hvoraf det ene er med husets badeværelse og dejlig udsigt til fjorden- videre kommer man direkte til det store fællesrum med køkken, spiseafdeling og stuen med panoramaudsigt fra hele rummet til fjorden og den store have og yderligere 1 soverum, fra stuen og udestuen er der direkte adgang ud til den store flotte træterrasse med trappe ned til haven.
Nyd livet udenfor
Nyd den store træterrasse hvor man åbner vinen, tænder grillen og hygger sig med gode måltider. Her nyder I stilheden og de fantastiske solnedgange. Sæt dig med en god bog, eller spil et spil. Den store have er der plads til leg og sjov, på terrassen er der dejlige pladser til afslapning. Gå en tur ned til vandet -eller lån husets el-cykel med ladvognog smut ned til Gershøj havn med spisested og strand. Fjorden er ideel til paddel board eller kajak på grund af det lave vand.
Nyd omgivelserne
Sommerhusbyen Gershøj ligger tæt på Roskilde Fjord. Her kan du nyde naturen, bade i fjorden og være sammen med familie og venner.
I området omkring Gershøj findes der flere vandre- og cykelruter, eller Fjordlandsruten, som bugter sig igennem den skønne natur, hop i bølgerne ved Gærshøj havn, der er meget børnevenlig. Du kan også tage Columbus færgen fra Kulhuse til Sølager og tage på opdagelse ved Arresø, der er Danmarks største sø. Her findes der flere cykel/vandreruter rundt om søen. Du kan tage på eventyr til Hundested hvor der er et rigt udvalg af spisesteder og butikker eller til Lynæs, der har en hyggelig havn og som er et fantastisk sted for kitesurfere.
Smag på lokalområdet ved at gøre stop ved de mange gårdbutikker og specialbutikker, der findes i Nordsjælland. Flere restauranter har også fokus på lokale og økologiske råvarer. Du finder nemt flere lækkerier som du kan tage med tilbage til sommerhuset.
Fra Gershøj kommer du hurtigt til Jægerspris og Jægerspris Slot. I Nordskoven ved Jægerspris står Danmarks 3 ældste egetræer: Storkeegen, Snoegen og Kongeegen. Kongeegen anslås at have en alder på 1500-2000 år. Det gør det til Nordeuropas ældste egetræ. I sommerhalvåret er et besøg også Poulsens Ishus – grundlagt helt tilbage i 1913 – et besøg værd. Eller en tur på Skuldelev ås- en naturoplevelse
I sommerhus i Gershøj - hvad skal du se
Den nærmeste større by er Frederikssund, som ligger ca.15-17 km væk.
·Orø – tag kabelfærgen fra Hammer bakker til Orø og oplev en hyggelig dag på den lille ø i Isefjorden.
·Sommerland Sjælland ligger i Nordvestsjælland og byder for forlystelser for hele familien. Der venter vandplaskeri i Den Blå Lagune, Junglesafari i Amazonas og fart i Vildkatten.
·Helsingør og Kronborg - tag på dagstur til Helsingør og Kronborg Slot. Besøg byens hyggelige gader, M/S Søfartsmuseet eller tag en tur med færgen til svenske Helsingborg.
·Roskilde - udover den velkendte Roskilde Festival, er byen også kendt for Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseum.
·Nordsjællands slotte - Sjælland har mange kendte slotte. Her kan du vende snuden mod både Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot med den smukke barokhave ved Hillerød.
·København - med tog fra Frederikssund kan du stå ved Københavns Hovedbanegård på godt 55 minutter. Her kan du alle opleve nationalklenodierne som Den Lille Havfrue, Amalienborg, Christiansborg, Christianshavn, Operaen og Kastellet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring
Rengøring











