Beskrivelse
Velkommen indenfor:
Huset ligger kun 17 km kørsel til Danmarks næststørste by Aarhus. Der er 2 etageer i dette rummelige feriehus. I stueetagen finder du en spisestue med en brændeovn og adgang til terrassen, samt en hyggelig tv-stue. Der er også et stort og rummeligt køkken med blandt andet en opvaskemaskine. Her kan flere deltage i madlavningen eller bare sidde og snakke, men der bliver forberedt dejlig mad. Badeværelset er pænt med bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler og adgang til saunaen. I stueetagen er der også tre af husets sengepladser. Der er en stor hall med trapper til 1. sal, hvor du finder endnu en stue med adgang til en svalegang med en skøn udsigt over vandet. Der er et ældre, men velfungerende badeværelse med badekar og husets sidste fem sovepladser. En stor fordelingsgang med skabsplads fuldender huset. Internetforbindelse er tilgængelig i huset.
Nyd livet udenfor:
Huset er beliggende på en hyggelig grund med en stor gårdsplads og gode parkeringsforhold. Der er desuden en dobbelt carport som kan benyttes. På huset bagside er der en åben terrasse med havemøbler og grill samt græsplæne, velegnet til leg og udendørs hygge. Så når vejret tillader det er det bare med at sidde der og nyde solen – grille på grillen og lade den hyggelige stemning komme til alle.
Kom tæt på de lokale oplevelser:
Studstrup er en mindre by i Østjylland og er beliggende ud til Kalø Vig og ca 17 km nordøst for Aarhus centrum. Ved stranden finder du en skøn lille plet Fiskerhøj som ligger ned til vandet og som om sommeren er velbesøgt. Her findes en badebro og en redningspost. Græsarealet der fører ned til stranden, er udstyret med bordebænkesæt, så du kan tage madpakken med til stranden og nyde den smukke udsigt over vandet. I området findes der gode gårdbutikker og der en ca. 3 km til Kaløvig Bådehavn. Fra huset er der knap en halv times kørsel til storbyen Aarhus med de mange turistattraktioner. Her finder man b.la. Tivoli Friheden, Den gamle By, AROS Kunstmuseum og Botanisk Have. Fra huset er der ca.1/2 times kørsel til centrum af Ebeltoft, hvor man b.la. kan se Det gamle Rådhus, Glasmuseet og Fregatten Jylland samt byens nye kultursted Maltfabrikken.