Et lyst, hyggeligt og indbydende sommerhus - under 500 meter til Fjellerup Strand
Hus-ID: 8893Velkommen indenfor
I Fjellerup venter et dejligt sommerhus med en lys og indbydende stil. Indretningen byder på fine farver, grønne detaljer og en behagelig atmosfære, der gør det let at finde sig til rette og lade ferieroen sænke sig.
Køkken, spiseplads og stue ligger samlet i ét åbent og lyst opholdsrum, hvor der er god plads til at være sammen. Her kan du nyde feriens måltider, slappe af i sofaen eller læse højt for børnene i alkoven. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til den store, nye terrasse, som bliver en naturlig forlængelse af huset - specielt på de lune feriedage.
Her er mange forskellige sovemuligheder, som gør det velegnet til både familier og flere generationer på ferie sammen. I selve sommerhuset er der to soveværelser, hvoraf det ene har en dobbeltseng, mens det andet er indrettet med to enkeltsenge. Derudover er der et dejligt badeværelse med vaskemaskine.
I annekset finder du et hyggeligt familierum med en køjeseng, hvor den nederste seng er en dobbeltseng og den øverste en enkelt. Herudover er der en ekstra enkeltseng og en barneseng.
Nyd livet udenfor
Også i den ugenerte have er der en fin og afslappet sommerhusstemning. Ligesom i huset er her mange hyggelige detaljer og god plads til både leg, ro og hyggelige feriestunder.
Den store terrasse er indrettet med flere opholdsområder, så I nemt kan finde en plads i solen eller søge skygge på varme sommerdage i dejlige møbler.
I et roligt hjørne af haven hænger en hængekøje, hvor du kan nyde stilheden, mens familiens yngste kan boltre sig på den lille legeplads i den anden ende af haven. Og når lysten til en tur ved vandet melder sig, er der under 500 meter til den børnevenlige Fjellerup Strand – perfekt til en dag med badning, sandslotte og lange gåture langs kysten.
Det hele samler sig til et charmerende og familievenligt feriested, hvor rammerne er skabt til afslappede feriedage i jeres helt eget tempo.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fjellerup Strand er et gammelt fiskerleje, der nu om dage, er et lækkert og vældig populært ferieområde på Norddjursland. Her er stor aktivitet om sommeren, hvor der er liv og flade dage. Stranden er meget børnevenlig og med blåt flag, isvaflerne er store og folk nyder bare livet i Fjellerup. Her er klitter, gyder, lavt vand og sandbund. Naturen i og omkring Fjellerup er fantastisk og varieret med mange stier og mindre veje, som er ideelle til cykel-, løbe- og vandreture. Nyd foråret med gule rapsmarker og de smukkeste, nyudsprungne og lysegrønne løvskove. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri. Besøg Bundgarnsmuseet i Fjellerup, der er indrettet af lokale medlemmer af ”Tirsdagsklubben” og ”Fjellerups Seje Sild”. Mejlgård Slot ligger på vejen til Bønnerup Strand og stendysserne ved Tustrup, Gl. Estrup Landbrugsmuseum og Kyst -og Fjordcenteret ligger i den anden retning mod Randers. Fra huset er der ca. et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland, der har det med at finde på nye oplevelser hvert år samt ca. 1/2 times kørsel til den hyggelige købstad Grenaa, hvor du bl.a. kan besøge hajer i Kattegatcentret og nyde den maritime stemning omkring havnen og shoppe i byen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv














