Dejligt sommerhus med udsigt - 100 meter fra havet i Store Sjørup
Hus-ID: 8998Velkommen indenfor
Her får I et velholdt og indbydende sommerhus, hvor rammerne er skabt til afslapning og hyggelige feriestunder sammen. Husets naturlige samlingspunkt er det lyse opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse og giver god plads til både samvær og ro.
De store vinduespartier lukker lyset ind og giver jer et fint kig til vandet, som skaber en særlig rolig og autentisk sommerhusstemning. Her mærker I tydeligt nærheden til kysten, samtidig med, at I kan nyde udsigten fra komfortable omgivelser.
Stuen er indrettet med fokus på hygge og kvalitetstid, og brændeovnen tilfører varme og atmosfære på køligere dage. Køkkenet er funktionelt og gør det nemt for jer at samles om madlavningen og gode måltider.
Huset rummer fire gode soveværelser og er indrettet med plads til både børn og voksne, hvilket gør det oplagt til familier.
Badeværelset er praktisk indrettet med bruser og vaskemaskine, og her er også god bordplads, som gør det nemt at pusle de mindste – en detalje der gør hverdagen lidt lettere for børnefamilier.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en skøn naturgrund i rolige og børnevenlige omgivelser, hvor I kan nyde ferien i jeres eget tempo.
Også fra grunden har I et fint kig til vandet, og med kun ca. 200 meter til havet er det oplagt at tage turen til stranden flere gange om dagen – uanset om I vil bade, gå ture langs kysten eller bare nyde den friske havluft.
Terrassen er delvist overdækket, så I kan opholde jer ude en stor del af året. Her kan I starte dagen roligt med en kop kaffe og afslutte med grill og lange, lyse sommeraftener, mens der sker aktivitet og leg på græsplænen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhusområde beliggende i et af Djurslands unikke naturområder. Et naturskønt paradis ved havet og stranden ved St. Sjørup en oplevelse i sig selv. Her er det lave vand perfekt til små eventyrere, der vil soppe, mens større børn og voksne kan bevæge sig ud til sandbankerne og nyde havet, der strækker sig uendeligt. Når tidevandet trækker sig tilbage, afsløres småsøer og sandbanker, der indbyder til opdagelse og leg. Kun 10 kilometer fra huset finder du den hyggelige lystbådehavn i Udbyhøj, hvor du kan kaste snøren ud og håbe på en god fangst. Fra havnen sejler en charmerende, kabeltrukket færge over Randers Fjord – og på den anden side venter en hvid badestrand med blåt flag og noget af Danmarks reneste badevand. Hvis du har lyst til flere naturoplevelser, ligger Fjordcentret lige i nærheden og byder på spændende aktiviteter for hele familien. Gl. Estrup Slot, stendysserne ved Tustrup og selvfølgelig Djurs Sommerland – Nordens største forlystelsespark – ligger også inden for kort afstand og giver mulighed for endnu flere uforglemmelige oplevelser. Hele Djursland er fynd med oplevelser for en hver smag og er du til storby, så er der ikke langt til hverken Randers eller Århus.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv














