- 10 gæster
- 5 soveværelser
- 2 badeværelser
- Husdyr ikke tilladt
Arkitektonisk sommerhus - 200 meter til Hegedal Strand
Hus-ID: 8895Her får I et helt særligt feriested med to skønne huse, en fantastisk ugeneret naturgrund og blot 200 meter til stranden.
Velkommen indenfor
Dette sommerhus består af to separate bygninger, der tilsammen danner en helt unik ferieoase med masser af plads til både samvær og privatliv.
Det første hus er indrettet som en charmerende egoistbolig, hvor arkitekturen, lyset og de smukke omgivelser får lov at spille hovedrollen.
Husets naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum, hvor køkken, spisestue og stue smelter sammen i ét åbent og indbydende rum. Her sørger brændeovnen og den store slængesofa for hyggelige stunder året rundt, mens det fantastiske lysindfald, de store vinduespartier og den imponerende loftshøjde skaber en helt særlig atmosfære. Fra opholdsrummet er der udsigt til terrasserne og den grønne naturgrund, som nærmest trækkes med indenfor. Her i stueplan finder I også et badeværelse, mens førstesalen byder på et herligt soveværelse med udgang til egen balkon.
Det andet hus er indrettet i samme lækre stil og giver ekstra god plads til familie og venner. Her finder I fire soveværelser med dobbeltsenge, et godt badeværelse med vaskemaskine samt en hyggelig fordelingsgang med brændeovn. Fra de fleste værelser er der direkte udgang til terrasserne, så I nemt kan træde ud og nyde de naturskønne omgivelser i morgenkåbe.
Nyd livet udenfor
Kun 200 meter fra stranden venter en af områdets mest stemningsfulde naturgrunde. Her bor I fuldstændig ugeneret på en stor og dejlig grund, hvor der ikke kan spilles fodbold, men hvor naturen danner den perfekte ramme om ferien.
Omkring husene breder en imponerende træterrasse sig med masser af hyggelige kroge og opholdssteder. Uanset tidspunkt på dagen kan I finde et sted, hvor der er dejligt at nyde roen og den friske luft. Den flotte beplantning ligger tæt op ad terrassen og fortsætter langs skellet, hvilket skaber både læ, privatliv og en skøn følelse af at være omgivet af natur.
Efter en tur til stranden kan I skylle sandet af under udebruseren, inden dagen nydes færdig med lækker med fra grillen.
Der gode parkeringsmuligheder ved huset, og for gæster med elbil er der installeret lader.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hegedal Strand er et lille og fredeligt sommerhusområde med store naturgrunde og masser af plads omkring sig. Her sænker tempoet sig helt naturligt, og den friske havluft og de naturskønne omgivelser indbyder til afslapning året rundt.
Området ligger i forlængelse af populære Fjellerup Strand, som oprindeligt var en lille fiskerby og i dag er et attraktivt feriemål på Norddjurslands kyst. Den brede sandstrand og det rolige hav gør området ideelt til lange gåture langs vandet, en frisk morgendukkert eller afslappende timer med udsigt over Kattegat.
Naturen langs nordkysten er varieret og indbydende. Et netværk af små stier fører gennem skov, åbne landskaber og langs kysten, hvilket giver gode muligheder for både vandre- og cykelture. Området er også kendt blandt lystfiskere og tiltrækker desuden windsurfere, som nyder de gode forhold ved kysten. Efter en aktiv dag kan du forkæle dig selv med friskfanget fisk fra området eller besøge havnemiljøet, hvor hyggelige spisesteder og den populære isbutik skaber ægte feriestemning.
I nærheden finder du flere spændende udflugtsmål. Besøg det smukke Meilgaard Slot, hvor du kan nyde den særlige atmosfære og et godt måltid på Slotskroen. De imponerende stendysser ved Tustrup giver et fascinerende indblik i områdets historie, og naturinteresserede kan udforske de enestående landskaber ved Randers Fjord, som byder på et rigt fugleliv, smukke udsigter og gode muligheder for vandre- og naturoplevelser. Inden for køreafstand ligger også Kattegatcentret i Grenaa, charmerende købstæder og den storslåede natur i Nationalpark Mols Bjerge.
Hegedal Strand er det perfekte valg for dig, der søger ro, natur, kystliv og autentiske oplevelser i smukke omgivelser tæt på havet.
- Forsikring
- Rengøring
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Ekstra fordele
Forsikring
Rengøring














