Beskrivelse
Dette dejlige sommerhus ligger skønt placeret for enden af en lukket vej og samtidig i kort gåafstand til Bork Havns indkøbsmuligheder, spisesteder, minigolfbane og badestrand. Inden døre i sommerhuset er hver eneste kvadratmeter virkelig godt udnyttet, og ude kan I nyde livet på de dejlige terrasser og havens græsplæne.
Indretning
Sommerhuset er nærmere bestemt en køn og klassisk træejendom fra 1980, der senest er blevet renoveret i 2016. Den vellykkede modernisering kan tydeligt ses i alle rum – og ikke mindst i stuen, hvor et pænt køkken og en effektiv brændeovn skal fremhæves som lækre detaljer. To ovenlysvinduer sørger for at optimere lysindfaldet i rummet, og de hvidmalede trævægge og kiploftet bidrager til den lette og luftige atmosfære. Samme indbydende rumfornemmelse gør sig gældende på badeværelset og de tre soveværelser, der alle er indrettet med gode dobbeltsenge.
Udendørs
På begge sider af sommerhuset er der terrasse, så I har flere muligheder, når I vil finde en god opholdsplads ude i det fri. Den største terrasse er delvist overdækket og orienteret mod sydvest, så det er et herligt sted at læne sig tilbage og nyde de fredelige feriedage i havemøblerne. I kan også lege på græsplænen eller måske tage et spil petanque, inden det igen er tid til at slænge sig i liggestolene.
Beliggenhed
Grunden og sommerhuset ligger dejligt ugeneret for enden af en lukket vej op mod et grønt område. Og samtidig er der så kort afstand til Bork Havns bymidte, at I sagtens kan nøjes med at gå, når I vil spise is ved havnen eller spille minigolf på Feriepartners golfbane. Spisesteder og supermarked finder I også her, og får I lyst til at soppe, bade eller ligefrem surfe, kan det også lade sig gøre ved Ringkøbing Fjord. Alternativt kan I tage på udflugt til Vesterhavet, der ligger en kort biltur væk: Nymindegab Strand venter omtrent ti kilometer væk, og ellers kan I køre til Henne Strand eller til Hvide Sande for at udforske Danmarks smukke vestkyst