Logo_Web

Lyst og moderne sommerhus centralt i Blokhus

Hus-ID: BL1793
Peder Madsensvej 19, Blokhus Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

På Peder Mad­sens­vej 19 finder I dette skønne sommerhus, der har en lys og stilfuld in­dret­ning. De udendørs om­gi­vel­ser er også i top, for ter­ras­se­miljøet er solrigt og ugeneret, og så ligger huset endda i hjertet af Blokhus, så I har kort gåafstand til iskiosker, re­stau­ran­ter og byens dejlige strand.

In­dret­ning

Det 80 m2 store hus er opført i 2013 i enkel og moderne stil. Far­ve­to­ner­ne er lyse, og rum­for­nem­mel­sen bliver ekstra ind­by­den­de og let takket være de store vin­du­es­par­ti­er, der inviterer dagens solstråler indenfor. Som en lækker detalje er der gulvvarme i hele huset – ikke bare på badeværelset og de tre soveværelser, men også i op­holds­rum­met, der består af stue og køkken i åben for­bin­del­se. Det er et skønt rum at være i, uanset om I bruger tiden på at kreere lækre feriemåltider i det ve­lud­sty­re­de køkken eller slænger jer med gode bøger og brætspil i so­faaf­de­lin­gen.

Udendørs

Skinner som­mer­so­len fra en blå himmel, er husets ter­ras­se­miljø det helt rette sted at opholde sig. Der er både overdækkede og helt åbne sid­de­plad­ser, og takket være afskærmningen føles det nærmest som at sidde i en lukket gårdhave, så I kan sole jer og spise som­mer­frokost i ugenerede om­gi­vel­ser. Med kom­fortab­le havemøbler, lig­ge­sto­le, grill og en parasol får I det helt sikkert godt og be­ha­ge­ligt, og lige ud for badeværelset finder I en afskærmet udendørsbruser, hvor I nemt kan skylle sand og saltvand af kroppen, når I vender hjem fra strand­t­u­ren.

Be­lig­gen­hed

Fra den lille som­mer­hus­vej har I nem adgang til alle de skønne tilbud i Blokhus. Vil I shoppe eller ud at spise, finder I et godt udvalg af butikker og re­stau­ran­ter i bymidten, og i som­mer­pe­ri­o­den fungerer det centrale torv ofte som ramme om koncerter og andre hyggelige be­gi­ven­he­der. Et slag minigolf eller en tur i badeland kan også lade sig gøre, og hvis I mest af alt bare vil ned på stranden for at bade i Ve­ster­ha­vet, er det herligt, at gåturen tager knap ti minutter. Skal strand­li­vet afveksles med en skovtur i ny og næ, kan I begive jer ind i landet mod Blokhus Klit­plan­ta­ge, hvor I kan vandre ad de fred­fyld­te skovstier, afprøve MTB-ruten og lege på na­tur­le­ge­plad­sen ved Gateway Blokhus.


Andre faciliteter

6 voksne
80 m² Hus
Bygget i 2013
285 m² Grunda­re­al
Gas­op­varm­ning
Elkedel
Emhætte
Fryser

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til indkøb
250 m til re­stau­rant
2,5 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

IMG 4989

Blokhus er et fe­ri­e­pa­ra­dis ved Ve­ster­ha­vet, kendt for sine hvide sand­stran­de og stor­slå­e­de natur, der spænder fra klitter til skov­om­rå­der. Byen tilbyder ak­ti­vi­te­ter for hele familien, som van­dre­tu­re, cykling, koncerter og for­ly­stel­ses­par­ker, og har også et rigt re­stau­rant­liv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Fe­ri­e­part­ner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforg­lem­me­lig fa­mi­lie­fe­rie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus