Logo_Web

Skønt sommerhus på en af Nord­jyl­lands mest na­turs­køn­ne adresser

Hus-ID: BL1568
P. Ejerstedgaardsvej 1 A, Saltum
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Det må være en drøm for alle na­tu­rel­ske­re at holde ferie i dette fine træsommerhus. Det ligger nemlig på en kæmpestor grund lige op ad det fredede naturområde Lille Norge, så I bor fredeligt og ugeneret og har samtidig van­dre­sti­er og det smukkeste landskab lige uden for ren.

In­dret­ning

Selv når I hygger jer inden døre, får I udsigt til de grønne om­gi­vel­ser, for fra husets op­holds­af­de­ling og tre soveværelser kan I kigge lige ud på den fred­fyld­te na­tur­grund. Alle rum er hyggeligt ind­ret­te­de, og planløsningen passer godt til seks personer. I den ene ende af huset ligger et soveværelse med dob­belt­seng, og i den anden finder I to soveværelser, hver med en køjeseng. Et rummeligt badeværelse med bruser og va­ske­ma­ski­ne er praktisk placeret lige ved entréen, og endelig er der opholds­af­de­lin­gen, der består af to stuer i åben for­bin­del­se. Den ene, en hyggelig op­holds­stue med brændeovn, lænestol og sofakrog, ligger nogle trin sænket i forhold til spi­sestu­en, hvor I kan forberede middagen i det åbne køkken og efterfølgende samles omkring spi­se­bor­det.

Udendørs

Når vejret er godt, kan I også flytte måltiderne og hyg­ge­stun­der­ne ud i det fri. Som­mer­hu­set råder over tre dejlige træterrasser, så der er rig mulighed for at finde en op­holds­plads med sol og læ og uanset hvor I sidder, er I omgivet af duftende hy­ben­bu­ske og andre grønne vækster på den kæmpestore og helt ugenerede na­tur­grund.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­set ligger usædvanligt smukt som nabo til Lille Norge, der er et af de få fredede naturområder på denne strækning af ve­st­ky­sten. Der ligger kun få huse på P. Ejer­sted­gaards­vej, som ender blindt, og faktisk er vejen lidt af en vel­be­va­ret hem­me­lig­hed selv for lo­kal­kend­te, så I kommer til at bo dejligt fredeligt. Vil I ikke nøjes med at nyde fe­ri­e­li­vet på jeres egen na­tur­grund, er det bare om at bevæge sig ud i det skønne landskab. Stort set lige ved huset passerer Sti 100 forbi, og den kan I følge mod de nærliggende feriebyer Blokhus og Løkken. Der er også flere andre van­dre­ru­ter, I kan udforske, og for enden af vejen fører en sti jer direkte til Ve­ster­ha­vet og den smukke Saltum Strand.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

6 voksne
69 m² Hus
Bygget i 1974
Renoveret i 2010
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,3 km til re­stau­rant
7,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

Feriepartner Blokhus

Blokhus er et fe­ri­e­pa­ra­dis ved Ve­ster­ha­vet, kendt for sine hvide sand­stran­de og stor­slå­e­de natur, der spænder fra klitter til skov­om­rå­der. Byen tilbyder ak­ti­vi­te­ter for hele familien, som van­dre­tu­re, cykling, koncerter og for­ly­stel­ses­par­ker, og har også et rigt re­stau­rant­liv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Fe­ri­e­part­ner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforg­lem­me­lig fa­mi­lie­fe­rie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus