Hyggeligt sommerhus (Blokhuset) med attraktiv beliggenhed centralt i Blokhus
Hus-ID: BL1680På en dejlig, solrig grund centralt i Blokhus ligger dette hyggelige sommerhus, hvor I kan nyde ferien i fulde drag. Der er skønne terrasser omkring huset, og fra adressen er der kort gåafstand til den hyggelige bymidte og den hvide sandstrand.
Velkommen indenfor
Huset er rummeligt indrettet og har plads til op til seks personer. Her får I blandt andet både et køkken-alrum og en stue, hvilket giver ekstra fleksibilitet til at nyde feriedagene sammen og hver for sig. Stuen har et dejligt lysindfald og er desuden udstyret med brændeovn. Fra både stue og alrum er der udgang til terrasserne, som bliver en naturlig forlængelse af opholdsarealet på lune sommerdage. Endelig er der tre soverum og to badeværelser med bruseniche.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en 574 m² stor grund, som er godt afskærmet mod naboerne med plankeværk og randbeplantning. I får dermed jeres egen ugenerede og solrige oase midt i Blokhus. De gode terrasser er uden tvivl et af husets store kvaliteter – hyggelige lækroge, hvor I kan finde både sol og skygge efter behov og nyde måltider i det fri. En del af terrassen er overdækket, hvilket giver et oplagt sted at tilbringe de lune sommeraftener. Sidst, men ikke mindst, kan I også nyde den skønne udendørs spa, som giver en ægte wellness-følelse.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset har en central og attraktiv beliggenhed i Blokhus. Der er kun 600 meter til den hvide sandstrand, som regnes for at være en af Danmarks bedste. I har kun få minutters gang, hvis I får lyst til en tur i bølgerne. Stranden er børnevenlig, og her kan I både slappe af i sandet eller gå lange ture langs vandet. Den hyggelige bymidte ligger lige i nærheden, så der er kort afstand til både dagligvareindkøb og shopping. Byens centrum omkring Torvet summer af liv om sommeren og byder på gode caféer og spisesteder. Ikke langt fra byen ligger Gateway Blokhus – et naturskønt område med legeplads, boldbane samt adgang til løbe- og mountainbikeruter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv














