Logo_Web

Stort kvalitets sommerhus med spabad, sauna og fan­ta­sti­ske fæl­les­fa­ci­li­te­ter under åben himmel

Hus-ID: BL1609
Ferren Syd 106, Blokhus Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Et oplagt valg til de kva­li­tets­be­vid­ste feriegæster, der leder efter et su­per­hyg­ge­ligt og lækkert sommerhus med en attraktiv adresse i Blokhus.

Velkommen indenfor
Komfort og kvalitet er ko­de­or­de­ne for det flotte sommerhus, som måler hele 121 m2 fordelt på to etager. Både oppe og nede er atmosfæren i top, for alle rum har en hyggelig og varm in­dret­ning, og derfor kan I hurtigt føle jer hjemme og koble helt af. I stu­e­pla­nets lyse og dejlige op­holds­af­de­ling kan I slappe af i de bløde siddemøbler nær ind­byg­nings­pej­sen eller samles ved spi­se­bor­det til et godt måltid mad. Både stuen og det tilstødende flotte køkken er udstyret med gulvvarme – og samme lækre detalje gør sig gældende på husets to badeværelser, hvoraf det ene ovenikøbet byder på både spabad og sauna. Soveværelser er der i alt tre af, og de er alle indrettet med dob­belt­seng og god skabs­plads. På førstesalen kan I hygge jer og se TV i den ekstra stue, og helt i top kan hemsen fungere som lege- eller læsekrog til de yngste fa­mi­lie­med­lem­mer.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets store, sydvendte terrasse er et herligt sted at nyde det gode som­mer­vejr i ro og mag. Et hvidmalet plankeværk skærmer af ind mod naboerne, men ellers er terrassen helt åben og derfor dejligt solrig. Får I lyst til at prøve en ny op­holds­plads, kan I også tage den mindre terrasse i brug på den anden side af huset.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Adressen er perfekt, hvis I gerne vil bo i fredelige og naturskønne om­gi­vel­ser, men stadig tæt på strand, by og sjove fe­ri­e­ak­ti­vi­te­ter. Som­mer­huskvar­te­rets veje er små og lukkede, og der er for øvrigt legeplads, ten­nis­ba­ne og multibane til fri af­be­nyt­tel­se for feriegæsterne. Vil I ud i naturen, kan I følge sti­sy­ste­met til Blokhus Klit­plan­ta­ge, som breder sig blot 100 meter fra huset: Her er der gode vandre- og cy­kel­sti­er, og ved Blokhus Gateway kan I blandt andet tage na­tur­le­ge­plad­sen, fit­nes­s­ru­ten og na­tur­ba­ge­ov­nen i brug. Efter leg og sport­sak­ti­vi­te­ter kan I dase på Blokhus Strand og svale jer i Ve­ster­ha­vet, hvis ikke I skal forkæle jer selv med et godt måltid mad på et af spi­se­ste­der­ne i bymidten.

Andre faciliteter

6 voksne
121 m² Hus
Bygget i 2006
Gas­op­varm­ning
Elkedel
Emhætte
Fryser

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Hems
Køkken
Soverum : 3
Stue : 2

Afstande

650 m til re­stau­rant
2,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

IMG 4989

Blokhus er et fe­ri­e­pa­ra­dis ved Ve­ster­ha­vet, kendt for sine hvide sand­stran­de og stor­slå­e­de natur, der spænder fra klitter til skov­om­rå­der. Byen tilbyder ak­ti­vi­te­ter for hele familien, som van­dre­tu­re, cykling, koncerter og for­ly­stel­ses­par­ker, og har også et rigt re­stau­rant­liv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Fe­ri­e­part­ner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforg­lem­me­lig fa­mi­lie­fe­rie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus