Logo_Web

To­tal­renove­ret sommerhus med 100 m2 terrasse, lader til elbil.

Hus-ID: BL1554
Borgvej 18, Saltum
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I Saltums at­trak­ti­ve borg­kvar­ter står dette skønne sommerhus klar til at byde jer velkommen. Det er total istandsat og smagfuldt indrettet, og ude har I blandt andet en ugeneret kæmpe­ter­ras­se og en fod­bold­ba­ne at fornøje jer med.

In­dret­ning

Den flotte træfacade med store vin­du­es­par­ti­er afslører, at der er noget godt i vente, allerede inden I er trådt ind gennem hoveddøren. Som­mer­hu­sets indre lever bestemt op til for­vent­nin­ger­ne, for efter en omfattende mo­der­ni­se­ring i 2021 fremstår rummene lyse, lækre og særdeles vel­ple­je­de. Ikke mindst stuen emmer af hygge og overskud – det er sådan et sted, man straks får lyst til at slappe af med en god bog eller en spændende film på fladskærmen, der har Chromecast og kabel-tv til­slut­tet. Gennem vinduerne har I udsigt til både terrassen og na­tur­grun­den, og med både ind­byg­nings­pejs og åbent køkken i rummet er der en god chance for, at I kommer til at tilbringe en stor del af ferien her. Planløsningen byder for øvrigt på to flotte badeværelser og fire soveværelser, så I kommer ikke til at mangle noget inden døre.

Udendørs

Ude i det fri på den 2406 m2 kan I bestemt også se frem til et skønt og af­slap­pen­de ferieliv. Som­mer­hu­set ligger godt til­ba­ge­truk­ket på grunden, og rundt om breder et 100 m2 stort ter­ras­se­miljø sig. Mod syd er terrassen fli­se­belagt og delvist overdækket, og bag huset ligger en flot og helt ugeneret træterrasse, der er opdelt i flere niveauer. Det er det helt rette sted at slappe af, grille og sole sig, og hvis I trænger til at blive frisket lidt op, kan I tage et opkvik­ken­de bad under ude­bru­se­ren.

Be­lig­gen­hed

Borgvej fører lige ned mod Saltum Strand, der ligger cirka 900 meter væk fra som­mer­hu­set. Det er en dejlig gåtur gennem det smukke klit­land­skab, og når I står på den ki­lo­me­ter­lan­ge sand­strand med Ve­ster­ha­vet foran jer, er det svært ikke at blive imponeret. Fra den at­trak­ti­ve adresse har I også kort afstand til Fårup Som­mer­land og ak­ti­vi­tetspar­ken FunArt , og i bil kommer I hurtigt til Blokhus eller Løkken, hvis I får lyst til en ef­ter­mid­dag i en af de populære badebyer.


Andre faciliteter

8 voksne
122 m² Hus
Bygget i 1973
Renoveret i 2021
Elvarme
Elkedel
Emhætte

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

900 m til stranden
2,0 km til re­stau­rant
5,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

IMG 4989

Blokhus er et fe­ri­e­pa­ra­dis ved Ve­ster­ha­vet, kendt for sine hvide sand­stran­de og stor­slå­e­de natur, der spænder fra klitter til skov­om­rå­der. Byen tilbyder ak­ti­vi­te­ter for hele familien, som van­dre­tu­re, cykling, koncerter og for­ly­stel­ses­par­ker, og har også et rigt re­stau­rant­liv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Fe­ri­e­part­ner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforg­lem­me­lig fa­mi­lie­fe­rie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus