Dejligt spahus centralt i Blåvand – tæt på bymidten og stranden
Hus-ID: BV281Der er ingen grund til at vælge mellem at holde ferie tæt på byliv og badestrand, når du kan få begge dele på Sønder-Vasevej 1C. Her på adressen har du nem adgang til alt, hvad Blåvand har at tilbyde – men det er nu ogsåoplagt bare at blive hjemme for atnyde livet i spabadet, i stuens sofa eller påsolterrassen.
Velkommen indenfor
Med fire soveværelser, et badeværelse og et gæstetoilet passer sommerhusets planløsning fint til otte personer – og to husdyr er også velkomne, så du har mulighed for at have både familie, venner og selv hunden med påferie. Stuen er det oplagte samlingspunkt, og her kan I hygge jer i lyse og velordnede rammer. Lænestolen ved brændeovnen fungerer som den perfekte hyggekrog, hvis du har lyst til at fordybe dig i en god bog eller komme videre med strikkeprojektet, og hvis nogen i familien går i gang med at lave mad i køkkenet, kan du sætte dig hen på en af barstolene for at holde dem med selskab. Måltidet kan I nyde sammen ved spisebordet, og så er det spørgsmålet, om dagen skal sluttes af med en omgang wellness i form af et varmt spabad og en rolig stund i saunaen.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets udearealer er godt afskærmede af nåletræer ud mod vejen og ind mod naboerne. På græsplænen har hele familien god plads til at spille bold, slå kolbøtter og lege fangeleg, og du bliver helt sikker populær, hvis du tager tjansen med at skubbe børnene på gyngerne. Hvis ungerne er store nok til at gynge selv, eller hvis I alle trænger til at blive frisket op med kaffe og saftevand, er terrassen et skønt sted at slåsig ned – den er stor, delvist overdækket og har flere gode solkroge, såder er flere dejlige siddepladser at vælge imellem.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset har du nem adgang til Blåvands bymidte, der har et godt udvalg af spisesteder og butikker. Det er ikke kun i højsæsonen, at der er liv i byen, og også Blåvand Strand indbyder til gåture i vandkanten hele året rundt. Sommerperioden er nu nok der, hvor det er allermest fristende at bruge timevis på at slænge sig på et strandtæppe og plaske i Vesterhavets bølger – måske bare lige med et enkelt afbræk for at købe is hos vaffelboden, besøge Blåvandshuk Fyr eller gåtur i de smukke klitplantager, der breder sig udenfor byen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring
Rengøring














