Logo_Web

Skønt feriehus med betagende udsigt i første række til Vadehavet

Hus-ID: 0332
Sønder Frankel 38, Havneby
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Dette flotte kva­li­tets­som­mer­hus i Havneby har hele pakken: en lys og ind­by­den­de atmosfære, spa og sauna, en ud­sigtskar­nap, flere solrige terrasser og endda en fan­ta­stisk be­lig­gen­hed i første række til Vadehavet.

Velkommen indenfor
Sønder Frankel 38 er nærmere bestemt et halvt dob­belt­hus, der har en planløsning på 115 m² fordelt på to plan. Det lyse og ve­lind­ret­te­de hus egner sig godt til otte personer, for førstesalen byder på tre gode soveværelser, og derudover er der ekstra sove­plad­ser på hemsen. Hvis I er mange samlet, er det rart, at I har to badeværelser til rådighed – og så er badeværelset i stueplan endda udstyret med en flot sauna, mens førstesa­lens badeværelse giver jer mulighed for at nyde en vel­fortjent wellness-stund i hjørnespaen. Når I vil hygge jer sammen, er det i op­holds­af­de­lin­gen, det foregår. Her kan I glæde jer til at kræse om maden i det ve­lud­sty­re­de køkken og slappe af med gode bøger eller spændende film i so­faaf­de­lin­gen nær brændeovnen. Spi­se­bor­det kan også hurtigt blive jeres fo­re­truk­ne op­holds­plads, for det står i en lysfyldt karnap med den flotteste udsigt over stran­den­gen og Vadehavet.

Nyd livet udenfor
Fra op­holds­af­de­lin­gen har I nem adgang til to solrige terrasser, der begge vender ud mod det åbne kyst­land­skab og Vadehavet. Her kan I nyde det gode vejr, den friske luft og den rolige atmosfære, mens I suger na­tu­rom­gi­vel­ser­ne til jer og kobler fuldstændigt af. For at gøre udelivet så kom­forta­belt som muligt, er der selvfølgelig gode havemøbler, lig­ge­sto­le, grill og parasol til rådighed, og meget tæt på som­mer­hu­set ligger en legeplads, hvor børnene kan boltre sig.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Et kva­li­tets­byg­ge­ri som dette fortjener en skøn adresse, og det må man sige, at huset har. Den ufor­styr­re­de udsigt til vandet er mildest talt i topklasse, for Vadehavet har en fornem plads på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste. Derudover ligger huset på en lukket vej med kun sparsom trafik, og selvom om­gi­vel­ser­ne er rolige og naturskønne, har I samtidig kort gåafstand til Havnebys bymidte, hvor flere spi­se­ste­der og butikker venter. Vil I spise hjemme, kan I købe Rømø-rejer og andre havfriske spe­ci­a­li­te­ter hos byens fi­ske­hand­ler, og får I lyst til en sejltur, kan I spadsere langs hav­ne­pro­me­na­den hen til færgen, der sejler i jævnlig rutefart mellem Rømø og Sild.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
115 m² Hus
Bygget i 2005
Havudsigt
Sauna
Cen­tral­var­me

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

500 m til golfbane
250 m til Vadehavet
20 m til fælles legeplads

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø (nyt)
På Va­de­havs­per­len Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sand­stran­de rummer uforg­lem­me­li­ge minder. Derudover byder Rømø på en masse ak­ti­vi­te­ter, bl.a. for­skel­li­ge former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to mu­lig­he­der til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fast­lan­det, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af ud­flugts­mu­lig­he­der.
Feriepartner Rømø