Beskrivelse
Velholdt sommerhus beliggende på en dejlig grund i det lille sommerhusområde Borgnæs 3 km fra Ærøskøbing. Huset er indrettet med en hyggelig opholdsstue med brændeovn i åben forbindelse med et ældre køkken og udgang til en lille udestue. 2 soverum samt et mindre, flisebelagt badeværelse. Fra udestuen er der udgang til husets terrasse og haven med græsplæne. Huset er udstyret med en energibesparende varmepumpe. Huset ligger kun 200 m fra en god badestrand.
Området
Ærøskøbing er en af Ærøs perler og en af Danmarks bedst bevarede købstæder med brostensbelagte stræder, bindingsværkshuse og et livligt miljø om sommeren med spillesteder og mange restauranter. I umiddelbar forlængelse af den hyggelige havn ligger en dejlig børnevenlig badestrand.